Esbjerg Borgerdatabase 1899
Esbjerg Borgerdatabase indeholder borgere, der er optaget i skattemandtalslisterne fra 1899, 1904, 1906, 1909, 1912, 1914, 1917, 1919 og 1924. Borgerdatabasen illustrerer bl.a. en yderst interessant befolkningsmæssig udvikling. Esbjerg Borgerdatabase udmærker ligeledes sig ved at indeholde oplysninger som adresse, fødselsdato, fødested, tidligere bosættelse, arbejdsmæssige stilling, samt meget mere om hver borger. Da bøgerne indeholder udførlige optegnelser over alle indbyggere i det unge Esbjerg, er de et enestående lokalhistorisk kildemateriale. De giver nemlig et nuanceret billede af befolkningens sammensætning og ikke mindst af dennes udvikling i Esbjerg. Du kan finde en nærmere kildebeskrivelse her.
Der er oplysninger om 12.830 personer i databasen, og alle er registreret med et husstandsnr. Husstandsnummeret anvendes til at søge efter de personer, som en bestemt person boede sammen med på det pågældende tidspunkt. Husk ved søgning med husstandsnr. at alle andre felter i den detaljerede søgning skal være tomme
Det anbefales i denne database primært at anvende Detaljeret søgning. Udfyld kun et eller to felter ved første søgning og skriv evt. kun en del af et ord, hvis der er tvivl om stavemåde. Læs teksten ud for søgefelterne.
Særligt om mulig fraflytning. Hvis man har fundet en person i Borgerdatabasen 1899, men ikke i en efterfølgende database, f.eks. Borgerdatabasen 1904, kan man for skattepligtige personers vedkommende forsøge at søge i databasen Fraflyttede fra Skattelister (findes også under menupunktet Personer). Her kan der være oplysning om hvortil en person er fraflyttet.