Kilde   :   S. Manøe Hansen: Strandinger og redningsaktioner fra Skallingen til Nymindegab 1852-1975, Esbjerg 1977.
Dato   :   22-01-1901
Klokkeslet   :   09.00
Skibets navn   :   Clara
Skibstype   :   Norsk bark
Hjemsted   :   Christiania, Norge
Skibsfører   :   Kaptajn Samsing
Ladningsart   :   Ballast
Afgangssted   :   London, England
Bestemmelsessted   :   Christiania, Norge
Besætning   :  
Navne   :  
Passagerer   :  
Omkomne   :   1
Årsag   :   Strøm
Ulykkessted   :   Horns Rev
Ulykkesart   :   Stranding
Vejrforhold   :   V, kuling, urolig sø
Redningsstation   :   Vejers redningsstation
Redningsaktionens forløb   :   Fra Blåvandshuk fyr telefoneredes "at der til fyret var ankommet to matroser i meget forkommen tilstand, samt at disse forklarede, at der ude i klitterne fandtes endnu 11 mand, hvoraf kaptajnen havde forbrændt det ene ben og trængte hårdt til hjælp, da de alle havde forladt deres skib den 22. om formiddagen klokken 09.00, og i skibsbåden var nået land et sted mellem Henne og Blåvand ca. klokken 17.00 aften."
Der blev derefter afgivet besked til station Henne, for at de kunne sende en vogn og mandskab til afsøgning.
Fra station Vejers afsendtes en vogn sydpå langs stranden. Opsynsmanden hentede nødsignalraketter og lygter og beordrede 12 mand til vagt for at gennemsøge klitterne.
"Vognen, som kørte sydpå, mødte et stykke syd for Langsladerende en vogn fra Oksby. Den vendte nu om og kørte mod nord. Da jeg kom til stranden, mødte jeg den ved Ålestrømmen og lod den fortsætte nordpå for om muligt at møde vogn eller mandskab fra Henne. Jeg selv kørte sydpå, idet jeg gik ud fra, at mandskabet måtte være gået efter fyret og derfor måtte være at finde på strækningen Ålestrømmen til Blåvandshuk. Jeg askød tre nødsignalraketter, men uden at mærke noget til mandskabet. Forinden vi nåede til Langsladerende, fandt jeg et kronometer, som stod ved det lille læskur ud for Ringebjerg båke, hvilket bestyrkede min formodning.
Ved Langsladerende talte jeg gentagne gange med fyrmesteren (pr. telefon) for om muligt at få fyldigere oplysninger af de to matroser, men disse var så forkomne, at de ikke kunne give yderligere forklaringer. Jeg lod nu mandskabet, hvoraf en del var kommet gennem klitterne fra Grærup, slå kæde ude i klitterne, og vi gik så med lygterne dels mod nord og dels mod syd. For at hidkalde det indstrandede mandskab udstødte vi høje råb, og på stranden kørte vognene. Ved daggry fandt vi otte mand ved Ålestrømmen, som forklarede, at de havde ligget i lyngen et stykke længere mod nord og øst. -
Søfolkene erkendte også at have hørt skuddene og nødsignalraketterne, men uden derfor at have sat sig i bevægelse efter lyden. Samtidig hermed modtog vi bud om, at kaptajnen og styrmanden var fundet i Børsmose klitter. Nu manglede en mand, men hevrken de otte mand vi havde fundet eller de to i Børsmose kunne give oplysninger om ham. Klokken 09.00 sendtes mandskabet hjem på nær to mand, der vedblev at søge fra Ålestrømmen til Langsladerende. Klokken 10.00 meldtes fra fyret, at de to matroser forklarede, at tømmermanden, som de havde været ifølge med, var forladt af dem og lagt i klitterne, fordi han var så syg og udmattet, at han ikke kunne gå. Jeg var klar over, at tømmermanden måtte findes et sted syd for Ringebjerg båke, for der havde tydeligt været tre fodspor at se, der stedse fulgtes nøje og tæt sammen. Omkring Ringebjerg båke kunne man se, at den midsterste kun havde berørt sandet med tåspidserne, ligesom man et par steder kunne se spor, der tydede på, at et menneske havde ligget eller siddet. Disse spor, antog vi tidligere, måtte skyldes kaptajnen med det forbrændte ben. Efterforskningen fortsatte nu livligt af mange her fra byen, og klokken 13.00 fandt man tømmermanden liggende død på stranden mellem isbrådet. - Kaptajnen og styrmanden var landet i Børsmose og havde fulgt stranden til Langsladerende, hvor de var vendt om og gået tilbage til Børsmose uden at vide noget om den øvrige besætning. Natten var ikke særlig kold."
Kilder   :  
Oplysninger   :  
Bemærkninger   :  
Tilbage til søgning