Arkivets historie

Arkivets historie

Lokalhistorisk arkivarbejde før 1951
Grundlaget for lokalhistorisk arkivarbejde i Esbjerg blev egentlig påbegyndt allerede i 1924. Da blev der nemlig nedsat et lokalhistorisk udvalg på initiativ af daværende bibliotekar Carl Thomsen. Udvalget bestod foruden af bibliotekar Carl Thomsen af gårdejer Gyde Petersen, maler Jørgen Hansen, overdyrlæge L. Hansen, redaktør L. Høyer-Nielsen, lektor Tengnagel Jørgensen, papirhandler Tobiesen, boghandler Winther og overassistent Wulff, og dets formål var at indsamle kilder af lokalhistorisk interesse. I 1924 levede nogle af pionererne fra Esbjergs tidligste år stadig, og ganske mange af dem blev interviewet af udvalgets medlemmer. Desuden indsamlede Det lokalhistoriske Udvalg fotografier og andre kilder til det tidlige Esbjergs historie. Det indsamlede materiale blev bl.a. formidlet i de to lokalhistoriske hæfter, Esbjerg - Historie og Historier, udgivet i 1927 og 1930. I 1939 udgav udvalget endvidere viceinspektør Karl Bruuns hæfte, Esbjerg-egnen - dens geologiske udvikling og første bebyggelse i oversigt. Hæftet høstede stor anerkendelse i samtiden og blev i mange år anvendt til undervisning i folkeskolen.
Efter udgivelsen af hæfterne fortsatte udvalget sit arbejde, men måske ikke med samme gnist som før. I 1936 blev Museumsforeningen for Esbjerg og Omegn stiftet, og kredsen bag museet var stort set identisk med personerne i Det lokalhistoriske Udvalg for Esbjerg. Da alle arbejdede frivilligt, gik museumsinitiativet ikke mindst ud over lokalarkivarbejdet, som til sidst næsten gik i stå.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv opstår
Den 25. oktober 1951 blev det lokalhistoriske arkivarbejde i Esbjerg reorganiseret og bragt på fastere grundlag, og fra denne dato regner det nuværende Esbjerg Byhistoriske Arkiv sin oprindelse. Det oprindelige udvalg havde suppleret sig med snedkermester Niels Thomsen, boghandlermedhjælper Brinch Fischer, fhv. kriminalkommissær Georg Rasmussen, dyrlæge Arvedsen og T. Tobiassen Kragelund. Formand blev lektor Tengnagel Jørgensen, der sammen med overbibliotekar frk. Ingrid Vig Jensen var drivkræfterne i arbejdet. I praksis var det lokalhistoriske arbejde i Esbjerg fra 1951 forankret under Centralbiblioteket for Ribe Amt, og pengene til arbejdet kom også derfra. De frivillige, meget interesserede medlemmer af udvalget stod dog stadig for driften, og sådan fortsatte det stort set indtil 1973, hvor arkivet blev overtaget af Esbjerg Kommune som en afdeling under Hovedbiblioteket. Forbindelsen til det folkelige arbejde blev dog ikke kappet, idet der oprettedes et rådgivende kontaktudvalg i tilknytning til arkivet. Kontaktudvalgets medlemmer var lokalhistorisk interesserede borgere i arkivets dækningsområde, og desuden var de ledende inspektører ved Esbjerg Museum og Fiskeri- og Søfartsmuseet samt Historisk Samfund for Ribe Amt repræsenteret i kontaktudvalget.

Tiden i Teglværksgade

Allerede før overgangen til kommunal status havde arkivet fået ny adresse, da det i 1971 flyttede til lokaler i FDBs gamle lagerbygning Teglværksgade 1B. Lokalerne var ikke - og blev heller ikke - specielt indrettet til arkivformål, men i en periode var der dog mere plads og bedre rammer end i de hidtidige lokaler på Hovedbiblioteket. I forbindelse med arkivets flytning til Teglværksgade ansatte Hovedbiblioteket en HKer på fuld tid til at passe samlingen. Efterhånden krævede dette arbejde mere, end man kunne forvente af arkivets engagerede, frivillige medarbejdere. I 1974 blev personalet atter udvidet, for da fik arkivet sin første, faguddannede leder med cand.mag. Dorthe Haahr Carlsen. Hun var leder af arkivet indtil foråret 1981 og afløstes den 1. september 1981 af cand.mag. Jørgen Dieckmann Rasmussen.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv voksede i Teglværksgade 1B. Noget materiale kom fra biblioteket - det gjaldt f.eks. den store avissamling, som biblioteket lod mikrofilme, hvorefter de originale aviser blev overført til arkivet. Andet kom i forbindelse med arkivets intensiverede indsamlingsarbejde. Det gjaldt foreningsarkiver, fotografarkiver, person- og institutionsarkiver samt løse fotografier. Desuden begyndte flere og flere personer at komme på læsesalen for at bruge samlingerne og/eller se arkivets udstillinger. Der blev stadig mere trangt, og lokalerne kunne ikke fortsat dække arkivets behov. Et problem i sig selv var magasinforholdene, der ikke opfyldte de elementære krav til arkivmagasiner. Medarbejderne måtte også arbejde i uhensigtsmæssige lokaler, og til sidst var der ingen overskydende plads noget sted. Der var dog lys forude, for opførelsen af et nyt hovedbibliotek blev startskuddet til en større rokade, der omfattede en flytning af såvel Esbjerg Museum som Esbjerg Byhistoriske Arkiv. I planens endelige udgave skulle museet overtage den gamle biblioteksbygning i Nørregade og arkivet den gamle tekniske skole i Torvegade, som såvel Esbjerg Tekniske Skole, Hovedbiblioteket og andre lejere havde forladt.

Arkivet flytter til Torvegade 47 i 1989

I januar 1983 gik arbejdet med at skitsere indretningen af et byarkiv i Den gamle Tekniske Skole i Torvegade 47 i gang. Af mange forskellige grunde, men nok især den daværende regerings økonomiske politik, blev byggeprojektet udsat gang på gang. Alligevel holdt Esbjerg Byråd fast i projektet, og den 26. maj 1989 flyttede Esbjerg Byhistoriske Arkiv ind i nyindrettede lokaler. Bevillingen til projektet tillod desværre ikke at få hele huset færdigrenoveret, men ved indflytningen fik arkivet meget mere plads og langt bedre rammer end i Teglværksgade 1B. De kummerlige magasinforhold var historie, der var kommet specielle magasiner til materiale med krav til særlige opbevaringsforhold (negativer), medarbejderne havde funktionelle rammer at arbejde i, og publikum fik ikke blot adgang til en lys og venlig læsesal, men også til to udstillingslokaler med henholdsvis en permanent og en separat udstilling. Endvidere var der indrettet et mødelokale af størrelse som et klasseværelse til undervisningsformål og besøg af grupper. De nye lokaler tillod, at der foregik flere ting i arkivet på samme tid. Endelig løstes det mangeårige problem med atelier til den kommunale fotograf. Der blev nemlig indrettet fotografisk atelier og værksted i tilknytning til Esbjerg Byhistoriske Arkiv, som kommunens fotografordning organisatorisk er forankret under.

Samlingens udvikling
Fra 1951 og indtil 1991 var Esbjerg Byhistoriske Arkiv et traditionelt, lokalhistorisk arkiv. I henhold til vedtægterne skulle der alene indsamles materiale af privat oprindelse. Indtil der blev ansat en faglig leder, koncentreredes arbejdet fortrinsvis om indsamling af oplysninger om og materiale fra de ældste Esbjerg-slægter. Desuden blev der lagt stor vægt på indsamling af fotografier samt negativer og positiver fra de mange Esbjerg-fotografer, som lukkede deres forretning i disse år. Endvidere påbegyndtes opbygningen af en såkaldt lokalsamling med lokalhistorisk litteratur, ligesom der kom gang i udklipssamlingen. I de sidste år inden ansættelsen af en faguddannet leder blev der gennemført systematiske indsamlinger af bl.a. fagforeningsarkiver og arkiver fra andelsvirksomheder og -foreninger, og arbejdet blev videreført og udbygget derefter. Det blev også udvidet med bl.a. systematisk indsamling af interviews. Mest grundlæggende ændrede arkivets arbejde sig dog i 1991, hvor Esbjerg Byhistoriske Arkiv overtog ansvaret for Esbjerg Kommunes arkiv. Ansvarsområdet blev nemlig ikke blot de bevaringsværdige dele af kommunearkivet, men også den aktuelle arkivdannelse. Esbjerg Byhistoriske Arkiv er i dag en selvstændig kommunal institution under Esbjerg Kommunes forvaltning for Børn og Kultur, og ved at have ansvaret for Esbjerg Kommunes arkiv er det i arkivlovens forstand et såkaldt offentligt arkiv.

Som følge af det udvidede ansvarsområdet blev der udarbejdet en vedtægt for Esbjerg Byhistoriske Arkiv, som ikke blot beskriver arkivets arbejde og regulerer forholdet til de afleverende forvaltninger, men også formaliserer samarbejdet med sognearkiverne i Esbjerg Kommune. Krumtappen i dette arbejde er Arkivudvalget for Esbjerg Kommune, hvor lederen af Esbjerg Byhistoriske Arkiv fungerer som sekretær.

Kommunesammenlægningen
2007 vil gå over historien som et epokegørende år i Esbjerg Byhistoriske Arkivs historie. Hovedårsagen var gennemførelsen af strukturreformen pr. 1. januar 2007. Dels betød det en udvidelse af arkivets arbejdsområde, ikke blot med hensyn til geografi, men også med opgaver at passe, dels betød det integration af næsten 2/3 så mange lokalarkiver i Arkivudvalget som i den gamle Esbjerg Kommune, dels betød det tilgang af en filial, idet Ribe Byhistoriske Arkiv overgik fra at være en afdeling af Ribe Bibliotek til at være en afdeling af Esbjerg Byhistoriske Arkiv, dels betød det tilførsel af personale, som arkivet længe har haft behov for.

Med sådanne radikale ændringer fra 2006 til 2007 blev det nødvendigt at omorganisere virksomheden. Grundlæggende skete det ved oprettelse af tre sektioner: En sektion for privatarkiver, en sektion for kommunearkiver og så en publikumssektion. Ved årsskiftet 2006/2007 indtrådte cand.mag. Lars Hyldahl Brockhoff som vikar i den ledige stilling som leder af privatarkivsektionen, og da stillingen senere på året blev besat permanent, fik han stillingen. E-arkivar Nicolai Dupont Heidemann blev leder af kommunearkivsektionen og kunne gå i gang allerede den 2. januar 2007, mens publikumssektionen blev arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussens område, og som sådan kunne den del af virksomheden også rettes til straks efter årsskiftet.