Aktivitetskalender
Aktivitetskalender
Startdato | 31-05-2022 16:00:00 |
Slutdato | 31-05-2022 20:00:00 |
Titel | Kulturhistorisk cykeltur til Vester Nebel Fiskesø |
Beskrivelse | Kulturhistorisk cykeltur til Vester Nebel FiskesøTid: Tirsdag den 31. maj 2022 kl. 16.00 Vester Nebel Fiskesø, september 2019. Foto: Nebel Sø Put & Take. Vi genoptager traditionen med en kulturhistorisk cykeltur med Gudrun Arnborg som guide. Og vi begynder, hvor vi blev afbrudt pga. corona: En tur til Vester Nebel Fiskesø. Fiskesøen blev grundlagt i 1968 af Thøger Nielsen, som opkøbte de nedlagte mergelgrave i Vester Nebel, hvor der 1912-1950 var blevet gravet mergel. I de gamle mergelgrave anlagde han det, der i dag hedder Nebel Sø Put & Take, og som i 2018 fejrede 50-års fødselsdag. Søen er formentlig landets ældste af sin art. Når deltagerne er nået frem, holdes pause med forplejning og fortælling om stedets historie. Forplejningen består af kolde drikkevarer og en sandwich. Turen er på ca. 30 km, og ruten afhænger af vind og vejr. Der er afgang fra Rytterstatuen kl. 16.00. Har man lyst til at prøve lykken med en fiskestang og/eller vil man blive længere, kan man leje grej på stedet. En time koster 40 kr., to timer 60 kr. (for egen regning). Læs detaljeret program for turen her.
|
Sted | |
Kategori | EBA KALENDER |
Aktivitetskalender
Ud over at varetage traditionelle arkivopgaver har Esbjerg Byhistoriske Arkiv tradition for at være meget aktiv på formidlingsområdet. Du kan i aktivitetskalenderen se de faste aktiviteter, der løbende er på arkivet, men der er også mulighed for, at foreninger og andre grupper kan bestille byvandringer, besøg eller foredrag i eller uden for arkivet uden for almindelig åbningstid.
Læs mere om vores forskellige tilbud i menuen til venstre på denne side.
Kontakt os på 7616 3900 eller byhistoriskarkiv@esbjerg.dk for flere oplysninger.
Aktivitetsprogram - forår 2022
Mens vi venter...
På grund af coronasituationen udkommer det sædvanlige aktivitetsprogram ikke i foråret 2022. Vi udgiver i stedet et nyhedsbrev hver måned med aktuelle aktiviteter.
Se programmet for de enkelte aktiviteter her.
Udbudte kurser, ture og foredrag kan også ses i aktivitetskalenderen til venstre på siden, og er du medlem af SESF får du direkte besked om de enkelte arrangementer i din mailboks. Vi kan desværre ikke sende mails til nyhedsgruppen i øjeblikket pga. tekniske problemer.
Aktiviteter i andet halvår af 2022 forventes præsenteret i ét samlet program, som vi kendte det før Covid-19 satte en ny dagsorden.
Bliv medlem af SESF og få rabat
Som medlem af SESF (Sydvestjydsk Egns- og Slægtshistorisk Forening) får du rabat på aktiviteter arrangeret i samarbejde med foreningen. Du kan læse mere om SESF og få tilmeldingsblanketten her.