Byvandringer

Byvandringer

Esbjerg Byhistoriske Arkiv har løbende tilbud om byvandringer. Har du mod på at opleve 1½-2 timers Esbjerg-historie som en spadseretur, er det en byvandring, du skal satse på. Esbjerg Byhistoriske Arkiv tilbyder følgende byvandringer, der fortæller forskellige sider af byens historie:

Byens Kirkegård og I.C. Møllers Park
Efter en meget hård kamp fik Esbjerg endelig sin egen kirkegård i 1884. Så populær var den, at ikke mindre end ni Esbjerg-familier fik afdøde slægtninge flyttet fra Jerne Kirkegård til den nye kirkegård i Esbjerg. I mange år har kirkegården været lukket for begravelser, og den blev derfor udlagt til park. En udvikling, der yderligere blev understreget ved den omdannelse til I.C. Møllers Park, som Esbjerg Fonden har givet Esbjerg Kommune ved Fondens 50 års jubilæum i juni 2013.

Det nordvestlige Esbjerg (Nørvang-, Grådyb- og Knudedybområdet)
Byvandringen foregår i Esbjergs nordvestkvarter, som bl.a. er karakteriseret ved de mange store boligkomplekser i et utal af udformninger, som regel opført af røde mursten og med røde teglsten. Af samme grund kaldes denne del af Esbjerg også for »Det Røde Esbjerg«. På turen fortælles der bl.a. om Esbjergs første aldersrenteboliger, De Gamles Hjem ved Skoven, boligforeningsbyggerierne på bl.a. Dyrskuepladsen samt Esbjerg Tovværksfabrik, Arbejderhøjskolen og 4. Maj-Kollegiet.

Esbjerg nord for Skolegade
I 1890’erne sprængte befolkningstilstrømningen og industrialiseringen Esbjergs første byplan fra 1870. Derfor blev en ny og meget ambitiøs byplan udarbejdet, og den blev vedtaget i 1896. Det var for en by med plads til 100.000 indbyggere. Byvandringen fører rundt i dele af 1896-byplanen. Der vil bl.a. blive fortalt om villakvartererne og industrien, der flyttede til mere definerede områder end før samt om de syv ekstra torve, planen opererede med. Esbjerg Rådhus ligger f.eks. på ét af dem.

Esbjerg under 2. Verdenskrig
Esbjerg var én af de danske byer, som på grund af sin strategiske betydning mærkede besættelsen mest. I slutningen af 2. Verdenskrig var omkring 10.000 tyske soldater stationerede i Esbjerg og omegn - og det skal ses i forhold til en befolkning på omkring 35.000 indbyggere. Esbjerg var anderledes kompakt som by end nu, så der var mange sammenstød i indre by mellem modstandsbevægelsen/borgere og den tyske besættelsesmagt.

Fovrfeld Gravlund
I januar 1939 fik Esbjerg sin tredje kirkegård. Det var i kapløb med tiden, for Esbjerg Byråd havde besluttet, at begravelser på kirkegården ved Vor Frelsers Kirke skulle ophøre samme år, og på Kirkegården ved Gormsgade var der kun 30-40 gravsteder tilbage. Den nye kirkegård var en nyskabelse på flere måder. Der var tale om en skovkirkegård, som ikke mange andre byer havde, og yderligere kom ligbrænding til Esbjerg med det moderne kapelkrematorium og en urnekirkegård, men også med et kolumbarium. Endelig var kirkegården dimensioneret som katastrofekirkegård, hvilket der jo desværre snart blev brug for i forbindelse med 2. Verdenskrig og besættelsen. På byvandringen fortælles der ikke blot om hele anlægget, men der vises også rundt i de forskellige afdelinger.

I udkanten af Esbjergs første byplan
Da husene begyndte at blive opført i Esbjerg, trak bevægelsen mod vest. På den måde var den første banegård vendt forkert, for den havde facade ud mod den daværende Jernbanevej (nu Exnersgade). Det var ikke i den retning, byen voksede. På denne byvandring skal vi besøge den del af Esbjerg, som kom langsomt fra start og bevidst eller ubevidst blev Esbjergs første industrikvarter. Vi skal også op på Bavnehøj, hvor esbjergensere boede i jordhytter indtil 1884.

Klatterup
Klatterup var beboernes eget navn for Esbjerg »på den anden side af jernbanen«. Det var her, man forventede en eventuel byudvikling ville komme med loven om en havn med tilhørende jernbane ved Esbjerg, men den nye havn fik større tiltrækningskraft end Esbjergs eksisterende gårde og huse. Derfor blev området på den anden side af jernbanen ofte gemt og glemt, og her kunne man så slippe afsted med ting, som ikke gik andre steder i kommunen. Det blev så også her, Esbjerg Kommune uden egentlig planlægning placerede alt det, »der lugtede, støjede og ikke var godt for øjet«. Der vil desuden blive fortalt om nogle af kvarterets farverige personer som f.eks. »Røde Emma«.

Nybyggerbyen Esbjerg
Da man begyndte at anlægge Esbjerg Havn i 1868, tænkte ingen på opførelsen af en by eller blot udarbejdelse af en byplan. Det sidste blev dog hurtigt nødvendigt, for huse blev opført, hvor der måske skulle have været en vej, eller folk ønskede at samles. På den baggrund fik Esbjerg sin første byplan i 1870, og den var bl.a. præget af et gadesystem efter det såkaldte gridnet-system.

Troens gade
I Esbjergs første byplan var der ikke tænkt på kirkebygninger - Jerne Kirke var esbjergensernes sognekirke og så færdig med det. Med Esbjergs kraftige vækst opstod der dog snart pladsproblemer i Jerne Kirke, og yderligere ønskede forskellige trosretninger egne huse til religiøse formål. Flere af disse huse blev passende samlet omkring Kirkegade, og der blev Esbjergs første kirkegård, der i dag er lagt ud som park, også placeret.

Ovenstående byvandringer arranges i et led i arkivets udbud af aktiviteter. Billetter købes på arkivets læsesal eller i arkivets webshop. 

Det er også muligt at bestille byvandringerne til grupper af borgere på dansk, tysk og engelsk. Udover ovenstående kan også nedenstående byvandringer bestilles:

Zoologisk byvandring - for børn og barnlige sjæle
Man behøver ikke tage til zoologisk have for at opleve eksotiske dyr - man kan bare vandre rundt i Esbjergs gader og se på huse fra skønvirketiden. De kan byde på alt fra heste og isbjørne til krokodiller. Byvandringen fører os rundt til steder, hvor der er dyr at se - en oplagt tur for bedsteforældre med børnebørn.

Kontakt Esbjerg Byhistoriske Arkiv for nærmere oplysninger og priser.