Aktiviteter

Aktivitetskalender

Startdato 06-06-2019 07:30:00
Slutdato 06-06-2019 21:15:00
Titel SESF's Sommerudflugt: Udflugt til Fur
Beskrivelse

SESF's Sommerudflugt

Tid: Torsdag den 6. juni 2019
Afgang kl. 07.30 fra Museumspladsen. Hjemkomst ca. kl. 21.15.
Pris: 750 kr. for medlemmer af SESF. For ikke-medlemmer er prisen 800 kr. Prisen inkluderer bustransport, morgenkaffe, frokost, guidet bustur på øen, eftermiddagskaffe og middag på Restaurant Søgården i Sunds. Drikkevarer til middagen er inkluderet. Drikkevarer til frokost m.v. kan købes i bussen.
Billetsalg fra tirsdag den 9. april 2019 kl. 10.00 i læsesalen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv eller i arkivets webshop.

 

Rødstensklint på Fur.
Foto: Visitaalborg.

Jo, du har læst rigtigt. Som noget nyt forsøger SESF at lægge sin udflugt på en hverdag. Det sker af flere grunde, bl.a. fordi det kan være svært at finde spisesteder på lørdage i foråret, men også fordi vi fornemmer, at de fleste af foreningens medlemmer har mulighed for at rive en hverdag ud af kalenderne.

Årets sommerudflugt går til Limfjordsøen Fur, som er kendt for sit øl, moler, fossiler, stejle klinter og smukke udsigter over land og fjord. Udflugtsprogrammets højdepunkt vil være en 2-timers tur i bussen, hvor den lokale guide vil indvi os i øens historie og ikke mindst den særegne natur. Læs mere i det detaljerede program her.

 

 

Sted
Kategori EBA KALENDER