2020

2020

2020 begyndte dramatisk for Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Ikke på grund af coronaen, som de fleste umiddelbart vil tro, men derimod på grund af en bedragerisag. Allerede i midten af januar blev en betroet medarbejder bortvist på grund af mistanke om uregelmæssigheder, og den efterfølgende måneds undersøgelser kulminerede den 2. marts, hvor pågældende blev bortvist og meldt til politiet for mistanke om svindel for 500.000 kr. gennem flere år. 

Næppe havde vi fået luften igen efter denne mavepuster, før coronaen bankede på. Her var vi dog ikke alene, men delte skæbne med resten af landet. Onsdag den 11. marts om aftenen holdt statsminister Mette Frederiksen sit berømte pressemøde: Alle offentligt ansatte, som ikke varetog kritiske funktioner, blev sendt hjem, og forsamlinger på flere end 100 blev forbudt, foreløbig for 14 dage. Den 12. marts lukkede arkiverne for besøgende, og aktiviteter som kurser og foredrag blev aflyst. Det faste personale og de frivillige blev sendt hjem, og opgaver skulle løses hjemmefra i det omfang, det var praktisk og teknisk muligt. Ellers måtte opgaverne udsættes, til fremmøde atter blev muligt. At kulturministeren midlertidigt ophævede lovkrav til sagsbehandlingstider og svarfrister var en stor hjælp for først og fremmest den kommunale del af arkivet, men det fjernede ikke puklen af sager, der ventede på at blive behandlet, da arkivets personale vendte tilbage til kontorerne. Nedlukningen blev ikke begrænset til 14 dage, men løbende forlænget i takt med det stigende smittetryk og antal indlagte på hospitalerne. 

Marts gik, april ligeså, og først i maj begyndte det at lysne. Da samfundet åbnede igen, stod arkiver ikke først i køen til at åbne, men den 27. maj åbnede læsesalen atter for publikum, dog kun i begrænset omfang med to timer tre dage om ugen. Arkivets frivillige blev budt velkommen tilbage igen fra den 2. juni, men adskillige valgte at forlænge pausen af såvel alders- som helbredsmæssige grunde. Enkelt nåede ikke at møde, inden arkivet var lukket igen, og medarbejdere og frivillige sendt hjem.

Ved genåbningen i maj blev nogle få formidlingsaktiviteter taget op igen, men restriktioner m.h.t. forsamlingsforbud gjorde det svært at afholde arrangementer indendørs. Heldigvis var vejret hen over sommeren overvejende godt, så byvandringer var uproblematiske at afholde. Så stor var interessen for at komme rundt og høre om byen, at aftenbyvandringerne i sommerferien måtte dubleres fra midten af juli til begyndelsen af august, så der var byvandring mandag-torsdag aftener. Og de udbudte byvandringer blev udsolgt på ingen tid.

Den begrænsede åbningstid på læsesalen kom til at vare helt indtil den 26. oktober. Ved lukningen den 12. marts var arkivet tyndt bemandet på grund af personaleudskiftninger og -vakancer, og vi nåede lige at ansætte en ny e-arkivar inden nedlukningen. Hun tiltrådte så sit nye job fra Aalborg og kom først fysisk på arbejde på arkivet i juni. Under nedlukningen var det ikke muligt at ansætte nyt personale. Det kom først i gang efter sommerferien og førte til besættelse af en arkivassistent på fuld tid og en EDB-assistent på halv tid til §7-arkivet, så deres tiltrædelser kom derfor til at ligge forholdsvis sent på året. Rådet fra chefen for Kultur & Skole lød derfor ikke at strække åbningen videre, end personalesituationen kunne bære under ferier og ved eventuel smitte i personalet. Derfor åbnede arkivet først i fuld skala igen fra 26. oktober. 

På det tidspunkt var formidlingsaktiviteter på formiddage, eftermiddage, aftener og om søndagen forsøgt løbet i gang. Håbet var, at man med afstand og håndsprit kunne holde dem kørende, men kvadratmeterkrav til hver deltagere og afstandskrav mellem deltagere gjorde det sværere og sværere at afvikle kurser. Samlingssalen måtte kun rumme 22½ person, og det lykkedes aldrig at finde den ½ person. Allerede før efterårsferien måtte al kursusaktivitet indstilles, og den 16. december beordrede statsministeren Danmark lukket igen. Det var slut med publikumsbesøg på læsesalen fra 17. december, men modsat den første lukkeperiode blev personale kun hjemsendt, hvis deres arbejdsopgaver kunne løses hjemmefra. Arkivets frivillige blev hjemsendt. ”Indtil vi er vaccinerede”, lød det fra de fleste. Nyheden var nemlig i omløb, at vaccinationerne mod Covid-19 ville begynde den 27. december. Lyset var blevet tændt. 

Lokalhistoriens nye veje
De foregående års intensive digitalisering kom virkelig Esbjerg Byhistoriske Arkiv til gode, for selv om arkivets døre var låste, var der fuld gang i formidlingen. I løbet af et døgn kunne arkivets mailboks fyldes med forespørgsler om personer, firmaer eller råd til slægtsforskning. Der kunne ofte bare henvises til søgning i nogle af arkivets mange databaser, men negativer måtte digitaliseres, der blev givet råd om, hvor der kunne findes yderligere oplysninger osv. Nogle dage tog det en medarbejder en hel dag at besvare henvendelserne – selv om rigtig meget kunne findes i databaserne på arkivets hjemmeside, men borgerne skulle jo vide, hvor de skulle søge. Der var stadig brug for vejledning, og, fornemmede man, mange havde også brugt aftenerne hjemme til at forsøge sig med slægtsforskning og var endnu på usikker grund.

Danmark var ikke det eneste, lukkede land, kunne man tydeligt mærke på de mange mails fra udlandet, og man kunne ikke undgå at blive imponeret over de fund, folk havde gjort via Google. En mand i Stockholm havde f.eks. fundet frem til et negativnummer, som han tænkte kunne være et billede af hans bedstefar. Da vi fik lokaliseret negativet til Peter Nissens negativsamling, fundet negativet frem og fik det publiceret i EBA Mediearkiv, lød der et bingo! Også tidligere Esbjerg-kuttere, som nu er pensionerede i f.eks. Storbritannien, er der blevet hentet oplysninger om og billeder af. Lokalhistorien er blevet international, og det skyldes ikke mindst digitaliseringen og Internettet. Uden denne cocktail kunne arkiverne heller ikke have fortsat arbejdet under nedlukning og hjemsendelse.

Nogle tal understreger udviklingen. Der er flere indgange til arkivets samlinger. Arkibas/arkiv.dk havde 84.455 unikke henvisninger, og 225.798 søgninger blev gennemført i Fotoweb eller EBA Mediearkiv, der er arkivets digitale billed-, film- og lyd-database. Arkivets hjemmeside havde 46.179 besøgende i 2020, men tallet dækker formentlig kun besøgende, som har sagt ja til alle cookies – herunder statistik. Der var en svag stigning i besøg i forbindelse med forårets nedlukning og en større stigning fra november og resten af året. Flest besøgende – 90,5% - kom fra Danmark, 6,3% fra USA, og resten fra blandt andet Tyskland, Sverige, Norge, England, Holland, Frankrig og Finland, men der er besøg fra lande i næsten hele verden (se blå markering):

 

 

Det gennemsnitlige besøg varede 4,8 minutter.

Måden hjemmesiden bruges på viser, at 26.208 har valgt siden direkte, 17.650 via søgemaskiner, 1.637 via sociale medier (Facebook) og 684 på anden vis. 

De mest populære sider var
Forsiden, formodentlig for at se 
Databaser, personer 
Databaser, begravelsesprotokoller
Esbjerg Leksikon 
Foto og film
Personer, borgerdatabaser
Tidslinjen (krøniken)
EBA Mediearkiv (foto, film og lyd).

Digitaliseringen er vejen frem, så det er glædeligt, at arkivets helt store digitaliseringsprojekt skrider godt fremad: Genskabelsen af Esbjerg Folkeregister 1924-1945. Ved begyndelsen af 2020 var projektet godt i gang og kommet langt. Indtastning af folketællingen 1940 og borgerlige vielser var afsluttet. Indtastningerne af resten – folketællingerne 1925 og 1930 og kirkelige handlinger som fødte (= døbte), konfirmander og kirkelige vielser – var i gang. Så kom coronaen, og projektet mistede meget af pusten. Sygdommen har også fået flere frivillige til at sætte deres arbejde på standby eller – for nogles vedkommende – til helt at opgive medvirken. Desværre har kun forholdsvis få indtastere teknisk mulighed for at kunne arbejde hjemmefra.

Ud over at indtaste supplerende kilder venter der en korrekturfase, som kan blive lang og træg, ikke mindst for folketællingerne 1925 og 1930 og FT 1925. Der skal laves mange kontrolopslag i kirkebøgerne for at få data verificeret. I dette arbejde viser de færdige delprojekter sig at være til stor hjælp.

Inden teknikken forlades helt, skal det også nævnes, at en ny webshop blev taget i brug fra den 1. april. Umiddelbart tydede alt på at være vel, men på grund af den almindelige hjemsendelse var der ikke gode muligheder for at prøve den i praksis. Ved byvandringssæsonens begyndelse viste der sig hurtigt problemer, for kunderne fik ingen kvittering! Det blev rettet, men flere problemer viste sig hen over sommeren, men blev løst, så webshoppen var trimmet og velkørende sidst på året. Der fik webshoppen en hel central placering – kontantsalg var næsten ophørt, det foretrukne betalingsmiddel blev MobilePay, hvis man da ikke foretog sine handler i webshoppen. Næsten alle billetter til sommerens byvandringer blev købt i webshoppen, og alle 50 billetter til det kombinerede foredragsarrangement og rundtur i bus på havnen den 17. september blev solgt via webshoppen. Ikke alt pegede i retning af moderne tider – i julehandlen kunne der f.eks. konstateres en øget interesse for de gamle Esbjerg-julekort, men om de også er blevet sendt, ved vi naturligvis ikke.

Formidling
Med den ydre ramme for arkivets aktiviteter kunne antallet af besøgende ikke undgå at falde. Det anslås til at have været ca. 800. Der er registreret 1.778 deltagere til 70 arrangementer, hvoraf ti arrangementer har været afholdt for folkeskolerne med følgende skoler som bestillere: Sønderrisskolen, Vita Skolen, Studie10, Rørkjær Skole, og Hjerting Skole. 


Årets topscorer blandt foredragene var fortællingen om Østerklev som svangrehjem 1947-1975. Inge Thygesen, en af pigerne fra dengang, medvirker og fortæller sin historie. I Jerne Sognehus mødte 130 interesserede, og lige så mange måtte gå p.g.a. pladsmangel. Foto: Peter Christoffersen. EBA 94837-734

Forhåbentlig udbygges samarbejdet med skolerne gennem Esbjerg og Ribe Byhistoriske arkivers deltagelse i projekt Arkivet i den åbne skole, som de har samarbejdet med Kolding og Københavns kommuner om at sætte i søen. I 2021 blev der udarbejdet og indsendt en ansøgning til A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-kinney Møllers Fond til Almene Formaal om støtte til at realisere projektet.

Årsudstilling Fra alle jer til os med smagsprøver fra årets afleveringer blev ikke udarbejdet, da pilen pegede i retning af stramning af forsamlingsforbud og lukning, men Esbjerg-kalenderen 2021 kom på markedet i efteråret.

Afleveringer fra private
Antallet af afleveringer faldt til 105. Det er tale om en reduktion på næsten 1/3 i forhold året før og hænger uden tvivl sammen med corona-lukningen. 

Ved registrering er der oprettet 54 nye A-fonde. Der er for de flestes vedkommende tale om små personarkiver med f.eks. legitimationskort eller andre personlige papirer. Enkelte foreninger er blevet mere komplette arkivfonds med forhandlingsprotokoller m.m. Her kan nævnes Esbjerg Møllelaug, Danmarks Demokratiske Kvindeforenings Esbjerg-gruppe og Esbjergkredsens Venstre. Med til de private arkiver hører også DGIs arkiv. Her er de sidste 12 udvalg blevet ordnet, registreret og indtastet i arkibas.

De frivillige har fortsat registreringen af avisudklip. Samlingen er øget med 598 nye u-numre. Under hjemsendelsen i den første lukkeperiode arbejdede nogle af de frivillige også med registrering af de mange Umatix-bånd, som arkivet har fået digitaliseret og arkiveret i Fotoweb takket en bevilling fra VELUX-FONDEN. Det har gjort ca. 150 bånd med optagelser fra Lokal-TVs barndom tilgængelige.

Der er oprettet 4.959 nye billeder, hvoraf mange er blevet registreret i forbindelse med afleveringen til arkivet. Derudover har fokus været på at rydde op i de eksisterende samlinger. En stor del af Esbjerg Ugeavis’ billeder fra arkivets gamle samling er blevet digitaliseret og registreret. Der er også taget hul på Tonny Sørensens husbilleder fra de gamle omegnskommuner som f.eks. Skads-Andrup, Guldager, Tjæreborg og Bryndum, som har kunnet være at finde frem til i praksis. Endelig har sektionen været beskæftiget med Paul Bøllings billeder fra besættelsestiden, hvor mange er blevet registreret, men hvor ukendte optagelser også er dukket op i de afleverede negativer, som arkivet har arbejdet med. En del af Bøllings optagelser har været registreret tidligere, men ved en gennem af de lokale dagblade Vestjyllands Socialdemokrat og Vestjyden, som Paul Bølling fotograferede til, er det lykkedes at identificere flere ukendte personer og finde billeder og eller beskrivelser af flere, hidtil ukendte begivenheder. I den forbindelse var det en stor hjælp, at Det Kongelige Bibliotek åbnede for adgangen til at søge i de såkaldte ejerløse aviser via Mediestream aviser. Det har løftet både dateringen og beskrivelsen af mange registreringer. Arbejde blev kombineret med udarbejdelsen af en bog om Esbjerg under 2. Verdenskrig, som egentlig skulle være udkommet til 75-året for Danmarks befrielse, men også denne udgivelse blev udsat et år ligesom markeringen.

M.h.t billeder er der værd at nævne, at 110.000 digitaliserede billeder blev nået den 2. september.

Til sidst skal det nævnes, at sektionen også har brugt en del tid på korrekturlæsning af de frivilliges indtastninger. Her har der været særlig fokus på borgerdatabaserne, der viste sig at indeholde en del fejl. De fleste databaser er gennemgået, og navne er rettet til ved kontrol i bl.a. kirkebøger og folketællinger. 

Kommunearkivsektionen
Trods corona-nedlukning og periodevis hjemmearbejde blev 2020 et forholdsvis begivenhedsrigt år i kommunearkivsektionen. Således bød året på tre ansættelser af nye medarbejdere samt igangsætning af flere større registreringsopgaver ud over de løbende driftsopgaver. 

På papirarkivområdet tiltrådte Anette K. Poulsen stillingen som arkivassistent i august og tog bl.a. del i det store arkivordnings- og registreringsarbejde, der allerede var i gang. Således bød sommer, sensommer og efterår på sortering, rensning og registrering af et ca. ti hyldemeter stort arkivmateriale fra Gørding Skole. Herudover blev der i løbet af efteråret ordnet og registreret arkivalier fra Esbjerg Lufthavn, Familierådgivning Syd, Kvaglund Skole, Sønderrisskolen, Danmarksgade Skole, Gjesing Skole, Grådybskolen, Darum Skole/Darum Børneby, Huslejenævnet, Beboerklagenævnet samt Bryndum-Vester Nebel Sognekommune. Desuden blev der påbegyndt en sortering og registrering af flere billedarkiver fra Esbjerg Kommunes skoler. Årets helt store ordningsopgave blev dog et ca. 200 hyldemeter stort byggesagsarkiv fra Byggeri. I 2019 besluttede Teknik & Miljø, Byggeri at få det sidste store fysiske byggesagsarkiv på rådhuset digitaliseret. I løbet af foråret 2020 blev byggesagerne skannet af Post Nord i Fredericia (men rent praktisk i Polen), og herefter var papiroriginalerne klar til aflevering til Esbjerg Byhistoriske Arkiv. I juli modtog arkivet ikke mindre end 32 Post Nord burvogne fyldt med byggesager. Efter at have tømt vognene for de mange sager gik et stort arbejde i gang med at sortere sagerne i ejerlav- og matrikelnummerorden. Sorteringsarbejdet blev gjort færdig umiddelbart inden jul. Herefter venter rensning, pakning og registrering af dem. Byggesagsarkivet var årets største kommunale arkivaflevering, men ikke den eneste. Således blev der i løbet af året også modtaget arkivalier fra Lønservice, Personale & Udvikling, Vej & Park og Kulturskolen.

Digitaliseringen af det store byggesagsarkiv og efterfølgende aflevering til bevaringsarkivet under Hovedbiblioteket frigjorde ikke mindre end tre arkivrum i rådhusarkivet, som kommunearkivsektionen herefter kunne disponere over. Derfor blev der i efteråret igangsat en flytning af arkivalier fra fjernmagasinet i Ribe til rådhusarkivet. I første omgang blev ca. 150 hyldemeter stort arkiv fra Teknik & Miljø-Ribe pakket ned og flyttet. Opgaven var dog ikke helt fuldført ved årsskiftet 2020/2021.

Ligesom tidligere har kommunearkivsektionen løbende haft en større mængde ekspeditioner til både den kommunale forvaltning og til borgere. Fra papirarkiverne har forvaltningen fortrinsvist rekvireret dokumenter fra personalesager, arbejdsmarkedssager, hjælpemiddelsager, miljøsager og børn- og ungesager. Desuden blev der ekspederet dokumenter fra flere arkiverede IT-systemer, bl.a. ESDH-systemet eDoc samt systemerne NetsagBorger og WinPPR. Ekspeditionerne til borgere var i overvejende grad såkaldte adgangssager, hvor borgere med henvisning til arkivloven f.eks. har bedt om adgang til egen børnesag og i nogle tilfælde PPR-sag i henhold til reglerne i arkivloven. Som en del af behandlingen af adgangssagerne har medarbejdere i kommunearkivsektionen gennemgået og screenet alle dokumenter inden udlevering til borgeren. 

I kommunearkivsektionens afdeling for digitale arkivalier – e-arkivet – fandt der i løbet af året to nyansættelser sted. Den 15. marts tiltrådte Pia Ebdrup Nielsen stillingen som e-arkivar, da den tidligere e-arkivar, Nikolaj Wolthers Andersen, efter tre års ansættelse valgte at søge nye udfordringer i Københavns Stadsarkiv. Tiltrædelsen var afstemt, så Nikolaj Wolthers Andersen kunne introducere sin afløser i stillingen inden sin fratræden den 15. april. Det kom corona-nedlukningen så i vejen for, men han blev i stedet tilknyttet som konsulent i en periode. Først i juni kunne den nye e-arkivar møde fysisk på kontoret. De første 2½ måneder af ansættelsen var derfor med en digital tilgang, hvor indføring i arbejdsområdet foregik via mail, Skype m.v. I oktober tiltrådte Heidi Olivia Munksgaard stillingen som e-arkivassistent, som var blevet ledig efter en intern personalerokade.

E-arkivet har i løbet af året kunnet mærke en effekt af corona-nedlukningen og de udfordringer, som det har bragt med sig på flere fronter. Der er modtaget to arkiveringsversioner fra Esbjerg Kommune – et elevsystem og et PPR-system. En del af de arkiveringsversioner, der var planlagt for 2020, er udskudt til 2021, herunder Esbjerg Kommunes to store ESDH-systemer Acadre, som er udskudt på ubestemt tid, og KMD Sag, som er planlagt til aflevering i løbet af sommeren 2021. Herefter forventes et andet stort borgerbaseret bosteds-system, EG Sensum Bosted, så småt at melde sin ankomst. Fra samarbejdskommunerne er der i løbet af året modtaget ti arkiveringsversioner fra forskellige forvaltningsområder. Seks arkiveringsversioner er færdigtestede. Heraf afventer tre yderligere behandling, og tre er godkendt og tilføjet til e-arkivets samlede datamængde, som er vokset til 19 terabytes. Denne datamængde vil vokse stødt de kommende år, ikke mindst med arkiveringen af de nævnte, store ESDH-systemer, som er på vej.

I forbindelse med corona-nedlukningerne oplevede e-arkivet et stort behov at kunne udføre e-arkivopgaver hjemmefra. Der blev derfor oprettet fjernskriveborde, så arbejdet med digitale arkivalier, herunder test af arkiveringsversioner, kan udføres som hjemmearbejde. I begyndelsen af det kommende år vil der blive taget hul på færdigudviklingen af e-arkivets opbevaringsmiljø for arkivets data og arkiveringsversioner – et arbejde der forventes færdigt ved årets udgang. Ligeledes vil der i det kommende år blive arbejdet på en løsning til genrejsning af arkiveringsversioner.

Fotografafdelingen
Fotografafdelingen har brugt mange ressourcer på at understøtte digitaliseringen af positiver, negativer og dias fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv og Ribe Byhistoriske Arkiv. Dette arbejde har også omfattet negativer fra Paul Bøllings, Bent Medvinds og H. C. Gabelgaards negativsamlinger. For H. C. Gabelgaards vedkommende drejede det sig om hans dækning af RIBUS-konflikten, der udspandt sig for 25 år siden i Esbjerg. Digitaliseringen omfatter også billeder og albums, arkivet har indlånt til digitalisering. I alt blev der produceret 11.159 skanninger.

Udover at løse fotoopgaver for Esbjerg Byhistoriske Arkiv yder fotograferne også bistand til de øvrige kulturinstitutioner i Esbjerg. For Sydvestjyske Museer drejede det sig bl.a. om fotobistand til etableringen af Hex-udstillingen. Der er også blevet fotograferet for Esbjerg Kunstmuseum og Fiskeri- og Søfartsmuseet, bl.a. til events som Mad Til Milliarder Fra Havet, Bio Blitz og Østers Galla. Coronaen påvirkede dog også museernes arbejde og aktiviteter, og lukninger sendte personalet hjem.

Den ene af arkivets to fotografer løser mange opgaver for kommunens Kommunikationsafdeling og kommunale direktørområder. Optagelserne gemmes og registreres i Fotoweb, som er arkivets billedhåndteringsprogram. På den måde kommer samtidsdokumentationen tidligt i arkiv og er tilgængelig, hvad enten det drejer sig om stills, drone- eller videooptagelser. På grund af corona-situationen blev fokus rettet mere og mere mod digitale løsninger – oplæg til f.eks. borgermøder skulle laves i digital form, så de kunne præsenteres for borgere m.fl. via Skype eller Microsoft Teams, og det samme gjaldt oplæg fra ledelsen til større personalemøder og lignende. 

Det er således en bred vifte af opgaver, der er blevet løst, hvad enten det drejer sig om videoer á ca. 60 minutters varighed om forskellige lejlighedstyper til ældre borgere at vælge imellem (31 forskellige videoer) eller droneoptagelser fra udstykningsområder. Som noget specielt kom diverse optagelser til kommunes information vedr. COVID-19 i løbet af 2020 som så blev udvidet med arkivets ønske om ekstra dokumentation af pandemien, som den kom til udtryk i byen og i gadebilledet til forskellige tider.


Udsigten fra Esbjerg Lufthavns kontroltårn med det forholdsvis nyoprettede COVID-19-testcenter var ét af de billeder, der blev optaget som led i arkivets corona-dokumentation. Her kunne folk fra Esbjerg og Varde blive testet, om de var smittet med corona. Centret var baseret på drive-in, så man blev i bilen for at få testen foretaget. Foto: Torben E. Meyer. EBA Q25642-041

Også fotografering til Esbjerg Kommunes nye institutionshjemmesider blev en stor opgave, for der var krav om aktuelle optagelser af både bygninger og interiør. En særlig opgave var det at følge anlægget af Grænsestien, som skulle være klar til 100-året for genforeningen den 11. juli, men også indvielsen blev corona-aflyst på grund af afbud fra kongehuset og forsamlingsforbuddet, og indvielsen – som meget andet – blev udsat til 2021, selv om stien var færdig og taget i brug. 

Ingen nytårskur
2020 blev et år med planlagte, spontane og ekstraordinære aktiviteter. Da billedet af en pandemi tegnede sig, satte Esbjerg Byhistoriske Arkiv som andre en dokumentation af pandemien i gang i dens forskellige faser. Dels var arkivets egne fotografer på opgaven, men der blev også appelleret til esbjergenserne om at medvirke, et samarbejde med Ældresagens Esbjerg-afdeling blev sat i værk. Mange var aktive i den første hjemsendelsesfase, men med sol og sommer sluttede de fleste. Enkelt holdt dog ud – en af dem var en dame på over 90, som med en månedlig beretning beskrev sine oplevelser og tanker tilbage på nogle af de mange pandemier, hun havde oplevet i sit liv.

Coronaen blev dagsordenssætteren i 2020. Allerede ved indgangen til efterårssæsonen blev corona-skruen atter strammet, og det blev sværere og sværere at afholde arrangementer. I det lys besluttede arkivet ikke at lave et aktivitetsprogram for foråret 2021. Så meget var blevet flyttet eller måtte aflyses, at det ikke gav mening at lave et helt sæsonprogram for det efterfølgende for så at måtte aflyse det meste eller det hele.

Jo nærmere vi kom december, jo tydeligere blev det, at nytårskuren heller ikke kunne afholdes i 2021, selv om den har været efterspurgt af mange. Forslagene til afholdelsen var talrige, men tiden var ikke til den slags arrangementer. Den landsdækning lukningen fra den 17. december bekræftede det kloge i beslutningen, men med alle de foretagne tiltag i samfundet i løbet af 2020, tilsat vaccineringen, som skulle til at sættes i gang, var grundlaget forhåbentlig lagt til, at vi kan samles til ”nytårskur” igen ved årsskiftet 2021/2022.