2018

2018

2018 blev et helt specielt år i Esbjerg. Den 24. april var det nemlig 150 år siden, Chr. IX underskrev loven om anlæg af en havn ved Esbjerg. 250 meter kaj åbnede for trafik fem år senere samtidig med en jernbaneforbindelse til resten af Danmark – et eventyr kunne begynde. Fra ingenting opstod den havn og den by, vi færdes i i dag og synes ligger her som den mest naturlige ting i verden.

Det er dog ikke en historie uden sten på vejen – og i 2018 blev der rig lejlighed til at fortælle denne utrolige historie i mange forskellige sammenhænge. Esbjerg Byhistoriske Arkiv deltog med både tekst og billeder til jubilæumsbogen med titlen Kursen, som Esbjerg Havn udgav i forbindelse med jubilæet, og i samarbejde med Esbjerg Havn arrangerede vi fem kombinerede foredrag og havneture med bus i løbet af året. De blevet overordentlig vel modtaget, hvilket gav smag på mere i 2019. Fortællingen om Esbjerg og Esbjerg Havn er jo en utrolig historie, og mange havde lyst til høre om den og se den udfoldet. Kulminationen i den henseende var uden tvivl Tall Ship Races i juli – Esbjerg skriver sig jo tilbage til de store sejlskibes tid.

En udløber af jubilæet var endvidere et undervisningsmateriale til brug for folkeskolens ældste klasser, som der blev bevilget penge til at udvikle. Sammen med Myrthue Kultur, Natur og Læring lavede vi hjemmesiden bondebisseborger.dk til folkeskolens lærere og ældste klasser.

Glemmes må 2018 heller ikke for et fantastisk sommervejr. Det var godt, de offentlige byvandringer de fleste dage lå sidst på dagen, hvor solen ikke brændte alt for slemt, og temperaturen var til at holde ud.

Formidling fylder meget i arkivets virksomhed, for det giver ikke mening at samle til huse, hvis tingene ikke bliver brugt. Vigtigt er det således, at afleveringer eller indlån finder sted. Somme tider går der lang tid inden en tidligere udbredt og populær ting, som mange kan nikke genkendende til, finder vej til arkivet. Adskillige midaldrende husker uden tvivl som barn at have stået ved landevejen for at skrive bilnumre op. Det kunne der gå megen god tid med, for trafikken var ikke så intens som i dag. Fordelene ved bilnumrene dengang var jo, at man kunne se hvilket amt eller hvilken by, bilerne kom fra. Det var ikke så sjovt, hvis en bil kom fra nærområdet, men helt fantastisk, hvis der kom biler fra naboamtet eller andre landsdele. I Esbjerg kom der tilmed udenlandske biler – så et længe næret ønske var at få et kladdehæfte eller en bog med nummerplader indleveret til supplement til de billeder af børn langs landevejen, travlt beskæftiget med at notere numre ned, som vi har i fotoarkivet. Pludselig en dag i oktober blev en sådan bog afleveret til arkivet i forbindelse med et foredrag – og endda en meget avanceret en af slagsen, for den rummede bl.a. optegnelser fra Fanø, hvor den esbjergensiske pige havde fået mange udenlandske bilnumre noteret ned, når hun var på øen sammen med forældrene. Sandelig om ikke hun også fik førerne til at skrive en lille hilsen og en autograf. Hvor mange børn var glade for bare at kunne få en bil med fra naboamtet, viser hendes bog, hvordan »hele verden« mødtes på Fanø. Udenlandske nummerplader var i særlig høj kurs – de havde som regel dobbelt værdi, når børnene byttede nummerplade-optegnelser indbyrdes. 

I årets afleveringer, som i antal lå på niveau med sidste år, dvs. omkring 150, var der meget andet guld. En aflevering af fotografier fra besættelsen førte f.eks. ind i de tyske soldaters verden under besættelsen. På et af billederne fra 1940 optræder en snemand på vagt sammen med to tyske soldater. Nok var der krig, men der var endnu tid og kræfter til leg og humor.