2017

Årsberetning 2017

2017 blev et år med mange forskellige indslag, nogle forudsigelige, andre absolut overraskende. Til de forudsigelige indslag hørte alle forberedelserne til jubilæumsåret 2018, hvor Esbjerg fejrer 150-året for loven om anlæg af en havn. Det bliver markeret på mange måder og giver et utal af muligheder for at lufte arkivets samlinger og præsentere dets viden på området.

Overraskelserne begyndte derimod allerede kort efter nytår. 2017 var ikke mange dage gammel, før Esbjerg – og Esbjerg Byhistoriske Arkiv – kom i mediernes søgelys. Anledningen var januar-orkanen i 1968, hvor taget blæste af Rørkjær Skole, faldt ned i skolegården i spisefrikvarteret og slog tre skolebørn ihjel. DR-Vejr havde fået penge til en række udsendelser om ekstremt vejr, og Esbjerg-indslaget blev det første. En udsendelse på fem-minutter i primetime en søndag aften blev resultatet. Mange esbjergensere husker stadig katastrofen og taler om den, så at der efterfølgende var 22.000 hits via Facebook for at gense indslaget var imponerende, men ikke overraskende.

Indslaget om det ekstreme vejr viste sig ikke at blive det sidste samarbejde med DR i 2017. Ved Esbjerg Festuge kom DR-Arkiv nemlig til Esbjerg med et telt på havnen, hvor medarbejderne fortalte om Esbjerg-klip (både billeder og lyd) i DRs arkiv og gav esbjergenserne lejlighed til at se/høre dem. Det supplerede Byhistorisk Arkiv så med en ekstra billedaften, der ligesom de sædvanlige billedaftener samlede et stort publikum – også selv om der ikke var kaffe og kage som til de almindelige billedaftener.

Foråret var endvidere præget af aktiviteter i forbindelse med Esbjerg-Spillenes 30-års jubilæum. Den 24. marts åbnede en udstilling i Esbjerg Byhistoriske Arkiv om spillenes 30-års historie, og samtidig udkom et jubilæumshæfte om den aktive teatergruppe. Idékvinden bag alt dette var – selvfølgelig – Hanne Meyer, som også syntes, kulturminister Mette Bock skulle inviteres til åbningen. Der var længe tvivl om mulighederne i den travle ministerkalender for et besøg, men kabalen gik op, og ministeren lagde vejen forbi Esbjerg Byhistoriske Arkiv til en iscenesat åbning, der begyndte allerede ved ministerens ankomst og fortsatte efter taler og reception med kagemand og hvidvin. »Karakterer« fra nogle af Esbjerg-Spillenes mange forestillinger overtog lejlighedsvis »scenen« – så kom missionæren med sin bønnebog, derefter var der diskussion mellem Esbjerg-kvinder, så forsøgte fiskeskipperen at få sine 22 børn lagt i seng – med én dreng mere end der egentlig skulle være, for et nabobarn var røget med i farten, hvilket man dog først fandt ud af næste morgen. Det blev en meget underholdende fredag eftermiddag og et synligt bevis på, at historie kan bruges meget bredere, end man typisk ser eller forestiller sig. Alle indslag i arrangementet gav god stemning og anledning til megen snak, så ministeren blev meget længere end forventet.

Lokalt blev arkivet endvidere markedsført sammen med Esbjerg Journalistklub i forbindelse med foreningens 100-års jubilæum. Der blev bl.a. lavet en jubilæumsavis med markante, lokale begivenheder igennem de 100 år, og arkivets bidrag var at komme med forslag til disse begivenheder og billeder som illustration. Outputtet var et tillæg til Esbjerg Ugeavis med husstandsomdeling i september, men den kunne også ses i som udstilling på rådhuset og senere i arkivets udstillingslokale.

Udadtil er ministerbesøg og TV-indslag meget vigtige, for de understreger betydningen af det arbejde, et arkiv som Esbjerg Byhistoriske Arkiv udfører til daglig, men som ikke er så synligt udefra. Indsamling, ordning og registrering er vigtige forudsætninger for arkivernes muligheder for at udføre deres arbejde. Dér kommer bl.a. borgernes bidrag ind i billedet. 125 indleveringer blev det til i 2017. Selv om det kan være farligt at nævne nogle navne med risiko for at glemme andre, kan vilkårlige eksempler på givere være med til at understrege spændvidden: FOA, Esbjerg Statsskole/Rybners, Esbjerg-Spillene, Kristeligt Sangkor, Esbjerg Børnehjem, Husligt Arbejderforbund, Sædding Borgerforening, Autoforhandler K. S. Kristensen (Ford), Dansk Dybfrost, Boldesager Grundejerforening, Esbjerg Handelsrejsendeforening, 4H Esbjerg, Esbjerg Missionshus, Kristelig Lytterforening, Jerne Missionshus, Haveforeningen Granly, Vestjysk Samlerforening, De Frie Børnehaver m.m. – alt sammen bidrag til Esbjergs historie, men også fortællingen om, at foreninger/institutioner flytter, og så bliver der ryddet op. Heldigvis lander tingene i arkivet og ikke på forbrændingen. Den »fødekæde«, borgerne repræsenterer, kan vi ikke være foruden. Vi er også taknemmelige, når vi f.eks. får mulighed for at supplere med noget, man måske ellers ikke tænker på kunne være interessant, men som arkivet kan mangle. Det gælder f.eks. billeder fra konfirmationsfester i 1970’erne, der blev holdt privat. Sådanne billeder dukkede op i 2017 – det var købmand Hildebrandts butik, der i april 1971 var ramme om datteren Annas konfirmation. Familiealbummet var i arkivet i anden sammenhæng, men der var altså også billeder af denne måde at holde familiefest på, som af mange grunde ikke forekommer mere. Og med ejerens – og motivets tilladelse – er de nu blevet digitaliserede og en del af vores fælles hukommelse.

En forudsætning for at kunne orientere sig i det indsamlede materiale og gøre det nyttigt er imidlertid, at det bliver ordnet og registreret. I dagens digitaliserede verden forventes oplysninger endvidere at kunne tilgås digitalt, men den forudgående registrering er som regel meget tidskrævende, og arkivernes mængder af arkivalier og billeder, der afventer registrering, meget omfattende. Det er derfor meget vigtigt, at der løbende er registrering i gang. I de senere år har billedregistrering fyldt meget i arkivets daglige arbejde, og ud over de mange nyoptagelser, der er indgået i arkivets billedhåndteringssystem, er over 4.000 billeder fra den gamle billedsamling blevet overført til Fotoweb. Dette arbejde er i vid udstrækning blevet koblet sammen med indtastningen af fotografers negativprotokoller, så ikke alene er billeder blevet digitaliseret, men ved et større detektivarbejde blevet præcist identificeret og ofte nyregistreret. Flere medarbejderes arbejde er dermed gået op i en højere enhed. Arbejdet vil fortsætte i de kommende år, for masser af billeder venter stadig på at blive registreret. Og der bliver ved med at komme billeder til. En væsentlig del af de ca. 125 afleveringer til Esbjerg Byhistoriske Arkiv i 2017 var billeder.

Apropos billeder: I 2017 er der også blevet brugt kræfter på opgradering af billedstyrings- og registreringsprogrammet Fotoweb. Det har fået flere funktioner og er bl.a. klar til visning af videofilm og gengivelse af lydfiler. Ad den vej bliver det f.eks. muligt at se optagelserne med den drone, arkivet købte til fotografafdelingen i 2017.

Ud over arkivalier af privat oprindelse har Esbjerg Byhistoriske Arkiv endvidere ansvar for Esbjerg Kommunes arkiv. Det omfatter såvel de analoge som de digitale dele, og her kan faktorer som f.eks. byrådets dispositioner med hensyn til bygninger få stor betydning for arkivets arbejde i løbet af et år. I 2016 besluttede Esbjerg Kommune f.eks. at sætte administrationsbygningen i Bramming til salg, og derfor måtte det store fjernarkiv i bygningens kælder med arkivalier fra den tidligere Bramming Kommune afvikles. I første omgang skulle alle de ikke-bevaringspligtige og ikke-bevaringsværdige arkivalier i magasinet udsorteres og kasseres. Herefter blev de resterende, ca. 250 hyldemeter arkivalier pakket i flyttekasser og flyttet til Byhistorisk Arkivs magasiner under Hovedbiblioteket. Umiddelbart efter afviklingen af fjernarkivet i Bramming blev arbejdet med at afvikle arkivets fjernmagasin i administrationsbygningen i Kirkegade påbegyndt. Det betød nedpakning og flytning af ca. 40 hyldemeter børnesager, som blev flyttet til magasinerne under rådhuset.

Netop børnesager blev en stor arbejdsopgave på det kommunale arkivområde i 2017. Sammen med miljøsager, pensionssager, arbejdsmarkedssager og personalesager var børnesager den type sager, der oftest blev ekspederet til den kommunale administration og/eller til borgere. Alt i alt blev der foretaget ca. 370 ekspeditioner, hvor hele sager eller konkrete sagsakter blev fremsøgt, skannet og sendt digitalt til kommunale sagsbehandlere. Børnesager var dog den altdominerende type sager, der blev ekspederet fra de kommunale arkiver til borgere året igennem. Navnlig i andet halvår modtog Esbjerg Byhistoriske Arkiv en hel del ansøgninger fra borgere, der ønskede adgang til at se deres egen børnesag. At behandle de mange ansøgninger om adgang til børnesager og screene de ofte meget omfangsrige sager inden udlevering til borgerne fyldte meget blandt arbejdsopgaverne i 2017 og skal uden tvivl ses som en udløber af nogle af de mange TV-programmer om børns vilkår, som blev bragt i efteråret 2017.

Året igennem blev der dog også ordnet og registreret flere kommunale arkiver. Her skal bl.a. nævnes arkiverne fra Vejrup Skole, Bakkevejens Skole og Nordre Skole i Bramming, Egekratskolen i Grimstrup, Sydjysk Ungdomsskole i Holsted, Esbjerg Kommunes Ungdomsskole og Grådybskolen. Endvidere blev der taget hul på et større bevarings- og kassationsarbejde af en journalsagsserie fra den tidligere Bramming Kommune, som indeholder alle forvaltningers journalsager fra perioden 1970-1989. Der blev desuden modtaget en række afleveringer af kommunale arkivalier i årets løb. Det gælder bl.a. arkiverne fra Esbjerg Kulturskole, Miljønetværk Syd, Ribe Ungdomsskole og personalesager fra Rengøringen. Herudover blev der modtaget supplerende afleveringer fra Miljøafdelingen samt flere ældrecentre og folkeskoler.

Endelig er der grund til at nævne de mange ændringer, der skete på det kommunale e-arkivområde i 2017. Det gjaldt ikke mindst på personalesiden. I maj tiltrådte cand.mag. Nikolaj Wolthers Andersen stillingen som e-arkivar, da den tidligere e-arkivar Toke Jensen efter otte år på posten havde valgt at søge nye udfordringer. I efteråret sagde vi desuden farvel til vores e-arkivassistent gennem næsten 11 år, Heidi Rohr. Også i arkivets samarbejdskommuner – Billund samt de sønderjyske kommuner Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Vejen – stoppede flere nøglepersoner. Som følge af personaleudskiftningerne skulle mange kompetencer genopbygges på e-arkivområdet året igennem, hvilket bl.a. skete i samarbejde med og med konsulentbistand fra den tidligere e-arkivar. Det blev samtidig lejligheden til at pudse flere arbejdsgange af, hvilket bl.a. udmøntede sig i en ny procedure for test af arkiveringsversioner.

På grund af personudskiftningerne i både e-arkivet og hos vores kommunale samarbejdspartnere måtte nogle arbejdsopgaver udskydes, herunder forberedelse og modtagelse af arkiveringsversioner. Af denne grund modtog vi ikke det antal e-arkiveringsversioner i løbet af året, som var forventet ved årets begyndelse, men dog blev der modtaget arkiveringsversioner af Weblageret Byggesagsarkiv og økonomisystemet Prisme. E-arkivets datamængde er dermed vokset til lige under otte terabytes. Udskydelsen af flere arkiveringsversioner betyder, at der vil blive modtaget et større antal i 2018. Det skal dog også lige nævnes, at e-arkivet i efteråret var dybt involveret i periodiseringen af Esbjerg Kommunes ESDH-system Acadre forud for den planlagte arkivering af systemet i 2018. Skiftet til den nye periode forløb planmæssigt på årets sidste hverdag, den 29. december 2017.

I mere end ti år har frivillige ved Esbjerg Byhistoriske Arkiv udført et stort arbejde med indtastning af data fra arkivalier i databaser. Arbejdet fortsætter stadig, så der løbende bliver mere og mere at søge i. Disse databaser er meget populære og kendt over det ganske land. Prøv bare at forestille Jer, hvordan tilbagemeldingerne kommer pr. mail og/eller telefon, når systemet lejlighedsvis er nede (og det er selvfølgelig altid omkring en weekend). I 2017 havde databaserne 34.309 besøgende, der fik vist 303.928 sider. Mest populære var begravelsesprotokollerne med næsten 35.000 opslag. Selv om arkivets læsesal stadig er velbesøgt med omkring 4.900 besøgende, sparer hjemmesidens databaser mange for at skulle forbi arkivet. Det skåner yderligere arkivalierne for de mange opslag og medarbejdernes rygge for at skulle bringe de mange og tunge protokoller fra magasin til brug på læsesalen.

Ikke blot digital formidling af data har høj prioritet i Esbjerg Byhistorisk Arkiv. Også formidlingen af Esbjergs historie foregår på den måde. En redaktionsgruppe af bl.a. frivillige medarbejdere har sørget for, at arkivets tidsskrift er udkommet med fire, fyldige numre i 2017. Spændende artikler, som kommer mange til gavn og glæde, og som let kan publiceres og distribueres takket være det digitale format.

I Grundtvigs fædreland må man dog aldrig glemme det levende ord. Vi møder gerne borgerne i arkivet eller på deres hjemmebane til foredrag eller lignende. Og vi viser dem gerne rundt i vores største lokale: Byrummet. I samme ånd har der også været afholdt kurser og foredrag i den sædvanlige rytme. Med kursustilbud forsøger vi bl.a. at hjælpe interesserede borgere videre med slægtsforskning og lokalhistorie, eller hvad de nu arbejder med. Populære har også været kursus- og fortællerækkerne På opdagelse i din kommune Esbjerg samt Mit Esbjerg, begge under ledelse af Gudrun Arnborg. Den mest populære arrangementstype er uden diskussion billedaftenerne, hvoraf der har været afholdt langt over 60, og som hver gang samler næsten 70 deltagere. SESF (Sydvestjysk Egns- og Slægtshistoriske Forening) og Sydvestjysk Folkeuniversitet har været gode samarbejdspartnere i kursus- og foredragsvirksomhed, og VisitEsbjerg bistod med annoncering af sommerens offentlige byvandringer. Vejret kunne de desværre ikke gøre noget ved, men trods en regnfuld sommer blev de fleste byvandringer gennemført, uden deltagerne blev alt for våde. Rytmen i billetsalget afslørede dog, at deltagerne ventede længst muligt med at købe deres billetter.

2017 blev et travlt år i arkivets historie. Ud over personaleskifterne, som er nævnt ovenfor, var medarbejderes orlov også med til at præge billedet. Ved årets slutning stod det klart, at arkivkonsulent Richard Bøllund efter sit års orlov ikke vendte tilbage til sin stilling, så at få denne og e-arkivassistentstillingen genbesat ville blive nogle af de første arbejdsopgaver i 2018.