2015

Årsberetning 2015

Årsberetning 2015

Onsdag, den 30. december 2015 kl. 14.00 var der stuvende fuldt i læsesalen og udstillingslokalerne i Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Anledningen var afholdelsen af arkivets såkaldte »nytårskur«, hvor samarbejdspartnere og venner af huset mødes til kransekage og champagne. Endvidere blev der orienteret der om året, der var gået, og hvad der forventedes at ske i det nye år, ligesom arkivet åbnede udstillingen Fra alle jer til os, der rummede eksempler fra årets indlevering. Sådan har traditionen været siden årsskiftet 1998, hvor den første ”nytårskur” blev holdt.

2015 fik således en værdig afrunding, og det føjer sig ind i rækken af gode år i Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Der kom mange mennesker i huset – hvor man på landsplan taler om nedgang i antallet af besøgende i arkiverne, oplever vi en lille fremgang til lidt over 5.000. Det skyldes bl.a. vores mange kurser, hvor deltagerne lærer arkivet at kende som et sted, hvor der er svar at hente på mange spørgsmål. Tit også meget specielle spørgsmål, hvor det ellers kan være svært at få hjælp til at finde svaret på et lokalt spørgsmål eller vejledning til køb af en bog om et lokalhistorisk emne. Hvad man derimod ikke ser af det fysiske fremmøde, er den omfattende trafik på vores hjemmeside. I 2015 havde eba.esbjergkommune.dk 93.654 besøgende, hvor hovedparten var fra Danmark, men der har også været besøgende fra USA, Tyskland og Japan. De mange databaser på arkivets hjemmeside er samlet set det største trækplaster, og en helt ny database – gade- og vejnavne – satte besøgsrekord med næsten 800 besøgende på publiceringsdagen. En anden populær datasamling i brugerkredse er tidslinjen, der rummer mærkeår og -datoer i Esbjergs historie. Under alle omstændigheder må det siges at være heldigt, at alle disse brugere ikke dukker op til arkivets nytårskur, for antallet af digitale brugere svarer til mere end 81% af kommunens indbyggere.

Arkivets formidling har dog en række væsentlige forudsætninger, nemlig kerneopgaver som indsamling, ordning og registrering af materiale om byens og borgernes historie samt Esbjerg Kommunes historie.

Af indleveringer var der 163 i 2015. I omfang og indhold er de meget forskellige. Vi har f.eks. fået en lang række private personarkiver afleveret. Nogle indeholder kun enkelte arkivalier – fagforeningsbøger, medlemsblade, rationeringsmærker og poesibøger – men vi er glade for dem alle, for hver for sig bidrager de til at tegne deres del af Esbjergs og/eller esbjergenseres historie. Disse private personarkiver indeholder ofte også portrætter og fotos fra arbejdspladser, så på den måde får vi indblik i livet i forretninger og virksomheder, som vi ellers ikke ville have kendt til. Flere af disse afleveringer indeholder desuden bankbøger og/eller checkhæfter, men de er typisk fra lukkede konti og/eller ikke længere eksisterende banker. I dag er en bankbog fra f.eks. Esbjerg Bank historisk – på flere måder. Fra private har vi endvidere modtaget store mængder gamle aviser, nogle fra besættelsestiden, andre fra 1970’erne og 1980’erne, hvor vores udklipssamling ellers har været lidt tynd. Det er der nu rådet bod på.

Af afleveringer i øvrigt kan nævnes arkivalier fra byens svømmeklubber, Gjesing Antenneforening, arkivalier fra tempelridderne i Danmarksgade (logebygningen, hvor Spisestuen nu holder til), Håndboldklubben KVIK, Ny Rosenborg Bageri, vandrebøger fra Hedelundgaard, arkivalier fra Ældresagen i Esbjerg, arkivalier fra Cirklen (et fællesmøde for kvinder fra Esbjerg), arkivet efter B & G Kommunikation A/S, og lige ind under jul blev vi kaldt til Herning for at hente den første forhandlingsprotokol fra Vestkraft og en masse albums med fotos af transformatorstationer og elmaster af diverse typer og fra forskellige perioder. Der er også blevet indleveret digitale fotos fra forskellige stadier af opførelsen af én af de mest markante konstruktioner i Esbjergs omgivelser: To nye vindmøller af kolossale dimensioner i Måde. At få de gode skud i kassen krævede god tid og viden om projektstatus.

I geografisk forstand er lokalhistorien stadig lokal, men interesse- og opmærksomhedsgruppen er global. I 2013 fik vi en aflevering tilsendt fra Australien. I 2015 kom indleveringerne fortrinsvis fra Danmark, men fra Sverige har vi modtaget en dagbog fra en pigespejdertrop kaldet Flammen, og fra Bruxelles har vi modtaget en brevveksling fra besættelsestiden fra familien Blichfeldt. Den mest specielle indlevering i 2015 var dog den regnskabsbog, som gårdejer Hans Pedersen fra Rørkjær førte fra 1819-1821. En del lovning har som bekendt svært ved at slå igennem i Vestjylland (tænk bare på moms og lignende), og at det ikke er et nyt fænomen, illustrerer Hans Pedersens regnskabsbog meget vel. Han drev nemlig købmandshandel, selv om det på den tid var forbeholdt købstæderne Ribe og Varde, men trods adskillige besøg af toldere og politibetjente lykkedes det dem ikke at tage ham i ulovligheder. Dog valgte han selv efter nogle år at indstille virksomheden, formodentlig mens legen var god.

En anden aflevering, der er grund til at fremhæve, er fotograf Holger Bundgaards negativarkiv. I mange år var han fotograf ved bl.a. Jyllands-Posten og dækkede bl.a. Esbjerg og Fanø. Hans negativer herfra – både analoge og digitale – er blevet afleveret til os. Endnu en arbejdsopgave venter. Og apropos fotografier – det er næppe almindelig kendt, at senere skotøjshandler Børge Nissen også var reklamefotograf. En datter har i hvert fald afleveret en skotøjsæske negativer, der viser denne ikke så kendte side af hans karriere i begyndelsen af 1960’erne.

Hvad der indleveres til Esbjerg Byhistoriske Arkiv, gennemgår efterfølgende gennem en længere proces. Arkivalier skal soigneres, ordnes og registreres, analoge fotos digitaliseres m.m., inden de er klar til brug. Der foregår således et stort arbejde bag kulisserne for at gøre afleveringerne klar til brug. 175 nye arkivfonds blev der oprettet i 2015, men derudover blev der lagt senere afleverede arkivalier i en række allerede eksisterende arkivfonds, hvilket ikke fremgår af statistikken. Af billeder blev der registreret 7.756, hvilket i stort omfang var negativer fra arkivets gamle samling, som aldrig tidligere havde foreligget som positiv. Det har ført mange interessante nyopdagelser med sig. Endelig blev der nyoprettet 326 udklipsmapper, foruden der blev tilført udklip til allerede eksisterende mapper.

Arbejdet med Esbjergs fotografiske historie er bl.a. muligt på grund af de to tilknyttede fotografer, hvoraf den ene typisk arbejder med digitalisering af analogt materiale, den anden med aktuel dokumentationsfoto. I den sidstnævnte forbindelse er der bl.a. fotograferet bygninger, landskaber, veje og ved diverse begivenheder. For kommunens kommunikationsafdeling mere specifikt er der blevet lavet optagelser til Medarbejderbladet, Min Forvaltning, Direktionsnyt, Esbjerg Kommunes hjemmeside, kommunes Facebook-side samt til diverse pressemeddelelser. Endvidere blev der fotograferet ved EM i Curling, og disse fotografier blev brugt til pressemeddeler for Esbjerg Kommune og World Curling Federation. Endvidere blev der fotograferet til Esbjerg Kommunes nye app Esbjerg Live. For Esbjerg Kunstmuseum er der blevet fotograferet til pressemeddelelser om udstillingerne, som efterfølgende er blevet gennemfotograferet til dokumentation. For Fiskeri- og Søfartsmuseet er der blevet fotograferet til kataloger, hjemmeside og Facebook. I løbet af et år giver det en betydelig billedproduktion. Af digitaliseringer er det blevet til 10.656 stk. og af nyoptagelser 24.859, og af disse har fotograferne endvidere registreret 1.583 optagelser i Fotoweb, som er arkivets digitale visningsplatform for fotos og video. Opgaven med at udvide Fotoweb, så det også kan håndterer videofiler, blev gjort færdigt i 2015.

Det er imidlertid ikke kun de mange indleveringer fra borgere og virksomheder, Esbjerg Byhistoriske Arkiv arbejder med. En del af arkivets medarbejdere har ansvar for Esbjerg Kommunes arkiv med det, der i arkivsprog hedder §7-sektionen. Den arbejder på to fronter: Det såkaldte mellemarkiv, som har fokus på analoge arkivalier (papir), og eArkivet, der fokuserer på digitale arkivalier. Mellemarkivet fortsatte de foregående års store arkivindsamlingsarbejde fortsatte. I løbet af årets første måneder modtog det arkiverne fra de seks folkeskoler, der ikke havde afleveret i løbet af 2014. Senere på året modtog mellemarkivet arkivet fra den kommunale tandpleje, hvilket betød afslutningen på arkivindsamlingen på skoleområdet, der var blevet igangsat i samarbejde med Skoleadministrationen tilbage i 2013. I løbet af året modtog mellemarkivet desuden arkiverne fra andre institutioner, bl.a. Bofællesskabet Edelsvej, Vestkysthusene, Forsorgshjemmet, CSV samt en række ældrecentre. I det fleste tilfælde var der tale om supplerende materiale til tidligere afleveringer. Desuden modtog mellemarkivet afleveringer fra Husleje- og Beboerklagenævnet, Byrådssekretariatet, Vej & Park, Byggeri samt Kultur & Fritid.

I løbet af første halvår blev der gjort en særlig indsats med indsamling af arkiver på familie-området. Som følge af Kulturministeriets beslutning om indførelse af et midlertidigt kassationsstop for børne- og ungesager indledte mellemarkivet og Esbjerg Kommunes Børnecenter en indsamling og aflevering af børnesager fra de forskellige institutioner og afdelinger under Børnecentret. Det førte til aflevering af børnesager fra Hjemmehosstøtten, institutionerne Topsand, Stjerneskuddet, Sydstjernen, Nordstjernen og Ulvevej, Døgninstitutionen Stormgade 6, Ungehus – Ungecenter, Familieværkstedet samt Psykologisk Center for Børn & Unge. Sidstnævnte havde langt den største mængde arkivalier og valgte efter aftale med mellemarkivet at lade mellemarkiv-sektionen forestå arbejdet med pakning, rensning og sortering af de mange sager.

En udefrakommende og stor arbejdsopgave i 2015 var det tilsyn med kommunernes arkivforhold, som Rigsarkivet gennemførte i foråret. For os betød det, at flere hylde-kilometer kommunale arkivalier i nær- og fjernmagasiner skulle gennemgås, for at vi kunne udfylde indberetningerne til Rigsarkivet. Ydermere skulle vi indsamle relevante, supplerende oplysninger hos de afdelinger og institutioner, der endnu ikke har afleveret deres arkiver til mellemarkivet i Esbjerg Byhistoriske Arkiv. I alt blev der indhentede oplysninger fra 15 kommunale institutioner og afdelinger, og hos to institutioner blev der foretaget en egentlig arkivbesigtigelse. Tilsynet omfattede også digitale arkivalier og arbejdet hermed, og det var en stor glæde i august at modtage tilbagemeldingen fra Rigsarkivet. Der var ingen bemærkning, hvilket betød tilfredshed med Esbjerg Kommunes oplysninger.

I lighed med de foregående år har mellemarkivet også ekspederet i de kommunale arkivalier til den kommunale administration. I løbet af året modtog mellemarkivet i alt ca. 600 rekvisitioner på kommunale sager og akter, og de er blevet skannet og leveret digitalt til rekvirenterne. Endvidere er der året igennem blev gjort et stort arbejde med at klargøre det store arkiv fra Esbjerg Kommunale Sygehus (Centralsygehuset) til registrering. Endelig er der udført et større bevarings- og kassationsarbejde i mellemarkivets fjernmagasiner i Ribe og Bramming samt ordnet og registreret en større mængde skole- og institutionsarkiver.

Den anden afdeling af §7-sektionen er e-Arkivet, som arbejder med digitale arkivalier, herunder test, opbevaring og fremsøgning af oplysninger. I 2015 blev arbejdsområdet udvidet til et samarbejde med de fem sønderjyske kommuner Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Vejen.

Blandt ny-tilføjelserne fra Esbjerg til e-arkivet i 2015 kan nævnes to arkiveringsversioner af eDoc, der var Esbjerg Kommunes centrale ESDH-system indtil den 31. december 2013. De dækker tiden tilbage til kommunesammenlægningen i 2007 og indeholder derfor mange væsentlige data om kommunens virke i denne periode. Sammenholdt med de øvrige arkiverede data fra vore samarbejdspartnere er den samlede datamængde i e-Arkivet derfor også forøget væsentligt og udgør således nu hele 13,3 TB.

Ligesom i de foregående år udførte e-Arkivet i 2015 programmering i forbindelse med den fortsatte publicering af databaser på arkivets hjemmeside.

Nyttige og efterspurgte oplysninger fra arkivalier risikerer let at lande på hylder og i skuffer og skabe, men siden april 2006 har der ved Esbjerg Byhistoriske Arkiv været tilknyttet frivillige, som fortrinsvis indtaster oplysninger til publicering via arkivets hjemmeside. Ved udgangen af 2015 var der tilknyttet 47 frivillige, hvoraf seks har været med siden 2006. Af de frivillige arbejder 33 med indtastning i forskellige databaser, som fortrinsvis indeholder personoplysninger. Lige inden jul blev arbejdet med indtastning af Mortensens Sedler afsluttet, og via dem er der blevet skabt en let tilgængelig indgang til livet i det vestjyske fra ca. 1600-1850. De øvrige syv frivillige har meget varierede opgaver som f.eks. sortering af arkivalier, sortering af udklip, skanningsopgaver og udarbejdelse af historiske tekster. De frivillige medarbejdere arbejder hver uge med et individuelt omfang, varierende fra 3 til 12 timer.

Interessen for fotografi er stor, og vi arbejder på at digitalisere vores analoge optagelser samtidig med, at fotograferne sikrer nyoptagelser fra havn og by. Arbejde med fotografi er tidskrævende, for med de moderne teknikker er det muligt at lave bedre billeder end før – og med hensyn til nyoptagelser – flere. Samtidig giver digital registrering mange flere søgemuligheder, end man kendte til tidligere, så det handler også om at få billederne registrerede samtidig med at udnytte metadata fra de tekniske systemer. Lige nu er næsten 50.000 digitaliserede fotos søgbare, og omkring 16.000 venter på at blive forsynet med metadata (tid, sted, personer eller hvad vi ellers har af oplysninger). Og – som nævnt – bliver der ved med at komme nyt materiale til. I 2015 er der bl.a. blevet arbejdet en del med fotograf Kromann fra Fanø, og ud over en database, der bygger på hans negativprotokoller, er en lang række optagelser blevet digitaliseret og efterfølgende registreret. Det har efterfølgende betydet ganske mange bestillinger af Kromann-billeder. Og det er så blot et enkelt af de områder, hvor der er arbejdet med fotografi i løbet af 2015.

Omkring årsskiftet 2013/2014 flyttede det daværende Esbjerg Idrætsarkiv og DGI-Sydvest Historiske Arkiv ind i Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Siden har de frivillige medarbejdere ved Idrætshistorie For Frivillige arbejdet ihærdigt med registrering af de to arkivers samlinger i Arkibas5, så de bliver søgbare på landsplan gennem arkiv.dk, der blev taget i brug i 2015. Arbejdet er nu så langt, at offentligheden snart kan præsenteres for nogle af de mange interessante fotos og arkivalier i samlingerne.

I medarbejderstaben i Esbjerg Byhistoriske Arkiv indgår også en arkivkonsulent. Hans hovedopgave er at hjælpe arkiverne i det tidligere Ribe Amt i arkivspørgsmål, hvilket bl.a. sker gennem afholdelse af kurser, hvoraf Arkibaskurserne er blandt de mest populære. Også frivillige arkivfolk skal kunne Arkibas-registreringsprogrammet, men derudover er der løst konkrete og lokale problemer i arkiverne ved besøg eller pr. telefon. Redaktion af arkivernes beretninger til publicering digitalt er yderligere en stor arbejdsopgave.

Centralt i arkivets virksomhed er formidling, og som tidligere år er der blevet afholdt kurser i slægtsforskning og gotisk skriftlæsning i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet. Folkeuniversitetet har også været samarbejdspartner m.h.t. søndagsmatineer og fyraftensforedrag – ja, det forekommer faktisk, at vi må lukke døren før tid til nogle af disse arrangementer, fordi der ikke er plads til flere mennesker i Samlingssalen. Hanne Fogtmann Iversen har som tidligere år samlet deltagere til Kend-din-kommune-arrangementerne og fortællerækken Mit Esbjerg. Til de mest populære arrangementer hører Billedaftenerne, hvor de 70 billetter som regel er udsolgt på under 30 minutter. Af billedaftener blev der holdt fire i 2015, hvor der i gennemsnit blev vist omkring 200 fotos pr. gang. Der arbejdes stadig med fotograf Bøllings billeder, fortrinsvis fra begyndelsen af 1960’erne, og kommentarerne er mange og gode. Uden denne håndsrækning fra de engagerede deltagere ville de viste billeder ikke blive registreret i så høj kvalitet, som tilfældet er. Samtidig er det meget stemningsfyldte aftener, ikke mindst som den 25. februar 2015, hvor jubilæet med Billedaften 50 blev markeret med flot, dekoreret lagkage.

Historie er en god »oplevelseskammerat«, og historie findes overalt, hvis bare nogen gør opmærksom på den eller fortælle om den. Det oplever arkivet ved de mange henvendelser fra foreninger og skoler, som ønsker foredrag om byens historie eller oplæg om særlige perioder. Byvandringer har et stort publikum, og tilsyneladende kan de have en hurtig, afsmittende virkning. I 2015 kom der en henvendelse fra en mand, hvis hustru havde været på en byvandring en lørdag eftermiddag i forbindelse med en rund fødselsdag. Søndag mailede han for at bestille en gentagelse af byvandringen dagen efter ind under spisetid – om muligt, naturligvis – for nu havde han selv fødselsdag, og han ville gerne give sin familie et indblik i byens historie og den oplevelse, hans hustru havde haft. Ud over privat arrangerede byvandringer har Esbjerg Byhistoriske Arkiv også medvirket ved tilflytterbyvandringer samt haft 12 offentlige byvandringer i samarbejde med Esbjerg Turistkontor hen over sommeren. Til foredrag og ved byvandringer har der deltaget omkring 2.500 personer.

I årshjulet for Esbjerg Byhistoriske Arkiv ligger som regel også en kulturhistorisk hverdagstur eller to, som andre aktiviteter nu tillader det. I 2016 blev det til to dagsture, hvoraf forårets tur gik til Venø i Limfjorden. På turen indgik bl.a. besøg i én af Danmarks mindste kirker, men også en rundvisning i Venø Fish Farm, der har specialiseret sig i opdræt af bl.a. fiskeyngel til udsættelse i de indre danske farvande. Ved besøget var der endvidere mulighed for både at forsøge at åbne samt at smage østers, hvilket kun overraskende få deltagere havde lyst til at prøve.

Eftersommerens kulturhistoriske hverdagstur fandt sted den 26. august 2018 og havde titlen Kirke og kloster. Som udgangspunkt var turen arrangeret i forlængelse af det kursus i Europas historie, som Esbjerg Byhistoriske Arkiv kører i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet, og hvor emnet havde været Danmark før reformationen. Besøgsstederne var Asmild Kirke og Øm Kloster, og som på de øvrige ture var der sørget for passende fortæring undervejs.

Et nyt tilbud i 2015 var kulturhistoriske cykelture, som blev arrangeret i samarbejde med Danmarks Cyklistforbunds Esbjerg-afdeling. Den første blev afholdt den 20. maj med Roborg som hovedattraktion. Ca. 30 personer deltog i cykelturen. En planlagt tur til Russerhulen i Grimstrup Krat i efteråret måtte dog aflyses, da eftersommeren blev så regnfuld, at næsten ingen deltagere meldte sig.

De digitale medier betyder også lettere adgang til kontakten med brugerne. Det sker bl.a. via arkivets nyhedsservice, som ved udgangen af 2015 havde 683 abonnenter. De orienteres løbende om arkivets aktiviteter og tilbud om bl.a. nyudgivne bøger. I december blev tilbuddet desuden suppleret med en digital julekalender. I marts blev Niels Frederiksens bog om Esbjerg sejlskibe præsenteret, i juni forelå Sønderris – stedet for aktiviteter, og en endelig udkom bogen om Zions Kirke 1914-2014 den 11. oktober 2015, som arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen har skrevet. Årets sidste udgivelse var Esbjerg-kalenderen 2016, som arkivar Lars Hyldahl Brockhoff har udfærdiget med sikker hånd.

Uden dramatik blev året dog ikke, for store besparelser i Esbjerg Kommune ramte også Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Næsten 500.000 kr. risikerede arkivet at skulle reducere sit budget med, hvilket bl.a. truede frivillige-enhedens fortsatte eksistens. Læserbreve henvendelser til politikerne m.m. fik dog størstedelen af besparelsen fjernet, så arkivet endte med en besparelse på 66.000 kr. Den havde vi naturligvis også gerne været foruden, men den forhindrer ikke videreførelsen af frivilligeprojektet. Det var nemlig lederstillingen, der var i spil.