2014

Årsberetning 2014

Den digitale eksplosion i samfundet inddrager også arkiverne – for især helt yngre mennesker er det ofte opfattelsen, at findes noget ikke digitalt, eksisterer det slet ikke. Det gælder bøger, det gælder oplysninger og billeder fra arkiv, så det er vigtigt at være med på den digitale front. Det har Esbjerg Byhistoriske Arkiv også været helt tilbage fra 1989, hvor digitaliseringen så småt begyndte. Siden har det udviklet sig på en måde, næppe ret mange forudså dengang, hvor en telefon var noget, der stod på et bord og via opkald gjorde det muligt at tale med andre. At en telefon i dag ikke blot kan bruges til samtale, men også som mini-PC med søgemuligheder på Internettet og yderligere fungere som kamera til still-billeder og video m.m. forestillede næppe nogen sig dengang. I dag er det ikke blot en mulighed, man kan benytte sig af – det er også en forventning, at man er at finde i det digitale miljø.

Mennesket kan let blive glemt i al teknikken, og derfor er vigtigt at fastholde nogle af de gamle dyder, som teknikken trods alt ikke kan levere i situationen: Det levende ord, som Grundtvig talte om. Derfor gemmer Esbjerg Byhistoriske Arkiv sig ikke bag teknikken, men møder borgere og andre interesserede med foredrag og byvandringer på steder, hvor teknikken ikke formår at skabe en sammenhæng.

Hvad enten der arbejdes på den ene eller den anden måde, er det vigtigt, at der er materiale at arbejde med, og det mangles ikke. Såvel mange private som kommunale arkivalier har fundet vej til Esbjerg Byhistoriske Arkiv i 2014 – i alt 180 afleveringer hvilket er flere end sidste år, men ligesom sidste år har de også været forskellige i omfang og indhold. Et enkelt postkort – eller Esbjerg Sangen sat i musik af Rued Langgaard – kan tjene som et par af de mindre afleveringer af private arkivalier, mens f.eks. Junior Chamber International Esbjerg-afdelings ni flyttekasser store aflevering kan tælle som en af de større. Dog kan den historiske værdi ikke altid gøres op i antal flyttekasser, for det handler jo yderligere om, hvordan materialet føjer sig ind i arkivets øvrige samling af arkivalier, og i den sammenhæng passer 2014-afleveringerne fint. Det er altid svært at nævne nogle afleveringer frem for andre, men alligevel - vi har modtaget arkivalier fra skræddermesterforeningen i Esbjerg, Sædding Antenneforening, Esbjerg Samaritterkolonne, Infanteriforeningen for Esbjerg By og Omegn, IAT og underliggende foreninger, Den Udegående, ALT-TV og Esbjerg Ugeavis, CJC, Aktivitetshuset, Missionshotellet Ansgar, Kanal Esbjerg i forbindelse med TV-stationens lukning, Esbjerg Underholdningskor, fotos fra skoletandplejen, materiale om pastor Jens Peter Jensen fra Guldager Præstegaard, Tjæreborg Borgerforening, Zions Kirke, KFUM-spejderne, Esbjerg Mælkeforsyning, arkivet efter Kaj Halsteen, der var politikommissær i Esbjerg under besættelsen, Sydvestjysk Koncertorkester Forening m.fl. Alt sammen mere, end vi har kunnet nå at registrere, men sådan har det været i flere år.

Den afdeling i Esbjerg Byhistoriske Arkiv, der arbejder med registrering af arkivalier af privat oprindelse, har sideløbende med opgaver som pasning af læsesal, byvandringer, undervisning af skoleklasser og foredrag i foreninger, i løbet af 2014 bl.a. fået registreret 68 arkivfonds og 5.813 billeder. Antallet af registrerede arkivfonds er ikke så højt som sidste år, men det skyldes bl.a., at den medarbejder, der fortrinsvis står for registrering af arkivalier, i 2014 også har passet hjemmeside m.m. i forbindelse med en kollegas barselsorlov, men i øvrigt er der gennemgående tale om større, og ofte ret komplicerede afleveringer at registre. Derudover er der oprettet 487 nye udklipsmapper, mens et stort, men desværre ukendt antal udklipsmapper er blevet suppleret indholdsmæssigt, uden det kan opgøres statisk. På fotosiden er der arbejdet på at digitalisere positiverne fra de sogne, der indgik i Esbjerg Kommune ved kommunalreformen i 1970, og derud over er der brugt megen tid på at håndtere outputtet, der fulgte med nyttejobbet omkring fotograf Kromanns negativarkiv, der udelukkende består af glasplader. Derudover er der registreret en lang række af stadsarkitektens fotos samt fotograf Paul Bøllings billeder fra besættelsen. Endelig er der arbejdet på at registrere mange af de gamle positivbilleder, arkivet har fra Esbjerg Havn, ligesom der er samlet op på illustrationer, der har været anvendt i arkivets bøger m.m. samt fotos, der har været brugt i fortællerækken Barn af Esbjerg.

På det kommunale arkivområde har der været arbejdet koncentreret med inddragelse af de sidste papirarkivalier. Esbjerg Kommune besluttede principielt at blive digital kommune i forbindelse med strukturreformen i 2006/2007. I den forbindelse blev det besluttet at indsamle papirarkiverne fra direktørområder, afdelinger og institutioner i takt med, at ESDH (Elektronisk Sags og Dokument Håndtering) rulles ud til alle. Indsamlingen af denne type arkiver er derfor noget, der har kunnet planlægges. Afdelingen, der arbejder med kommunale arkivalier, havde besluttet at afslutte indsamlingen af dagsinstitutionsarkiver og skolearkiver i 2014. Vi vidste, daginstitutionsområdet havde været gennem en organisationsændring med fusioner til følge. Hvad vi derimod ikke vidste var, at skoleområdet også ville blive underkastet en radikal omlægning, og at ringene i vandet herfra ville sprede sig til ikke blot SFO- og klub-området, men også daginstitutionsområdet. På skoleområdet var indsamlingen af skolearkiver sat i gang allerede i 2013 i tæt samarbejde med Skoleadministrationen. Kontakten gik ud til alle kommunens 27 folkeskoler samt den kommunale tandpleje. I løbet af 2014 modtog Esbjerg Byhistoriske Arkiv arkiverne fra 21 skoler. Enkelte af dem havde tidligere afleveret deres ældste arkivalier til Esbjerg Byhistoriske Arkiv, men for de øvrige skolers vedkommende indeholdt afleveringerne arkivalier fra skolernes ældste tid. I forbindelse med det afleveringsforberedende arbejde modtog skolerne vejledning fra Byhistorisk Arkiv i, hvordan de skulle klargøre arkivalierne til aflevering. Seks skoler ønskede ikke selv at stå for ordning og sortering af deres arkivalier, men købte denne ydelse i Esbjerg Byhistoriske Arkiv. I løbet af 2015/2016 forventes de sidste seks skoler at aflevere. Til alt held var indsamlingen sat i gang og var i en god gænge, da diskussionerne om en fremtidig skolestruktur med kun ni skoler dukkede op, og som endte med beslutningen om kun syv skoler i kommunen allerede fra skoleåret 2015. Vi nåede ud til skolerne og fik fat i deres arkiver, før det hele blev kastet op i luften – og alt principielt meget let kunne være forsvundet ned i det så berømte, sorte hul. Vi nåede således at indsamle og redde nogle meget vigtige kilder til folkeskolens og undervisningens historie i Esbjerg Kommune.

Ud over de mange skolearkiver modtog det såkaldte mellemarkiv i Esbjerg Byhistoriske Arkiv også arkiver fra andre afdelinger og institutioner, bl.a. PPR, Skoleadministrationen, Indkøb, Ungehuset, Beskæftigelsen og Familieværkstedet. Ydermere fik Sundhedsplejen afleveret deres sidste papirjournaler til mellemarkivet.

Arbejdet med de kommunale arkivalier er ikke på samme måde synligt, som nogle af de andre opgaver, der udføres i Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Det forekommer, man ved besøg på læsesalen ser privatpersoner aflevere noget eller oplever arkivalier under ordning, men de store, flere hundred hyldemeter lange serier findes i det kommunale arkiv. Foruden indsamling af arkivalier er der i årets løb også blevet arbejdet med at ordne og sortere arkivalier til permanent opbevaring. Arbejdet begynder med at udskille, hvad ikke skal bevares og sørge for, at kassabilia destrueres. Derefter skal resten gøres klart til permanent opbevaring, dvs. renses, sorteres, pakkes, etiketteres og registreres. De første måneder af 2014 blev der arbejdet med de ca. 70 hyldemeter arkivalier fra Ribe Amts og Bys Sygehus, som Esbjerg Byhistoriske Arkiv fik overdraget af Sydvestjysk Sygehus i slutningen af 2013. Sideløbende hermed blev der sorteret, renset og pakket en stor mængde klientsager fra Ribelund. I efteråret blev en stor milepæl nået, da flere års arbejde med arkivering af ca. 500 hyldemeter byggesager blev afsluttet. De mange byggesager var blevet afleveret til Esbjerg Byhistoriske Arkiv i flere etaper efter at være blevet skannet hos Dansk Skanning. Der var 250 fyldte flyttekasser tilbage, som en – i bedste fald to medarbejdere – har arbejdet på at tømme. Indholdet er nu er kommet på plads i syrefri arkivæsker, der er blevet etiketterede og nu står registrerede på hylder, helt som alle arkivalier skal efter bogen. Det er ikke så lidt af en arbejdspræstation, og det er blot én af flere store arbejdsopgaver, der er blevet udført i afdelingen, som håndterer store papirmængder. I årets sidste halvdel blev arbejdet med at klargøre de mange skolearkiver til permanent opbevaring igangsat med forventet afslutning i 2015.

Endelig har mellemarkiv-sektionen i årets løb udført et større arbejde med at vurdere arkivalier med henblik på bevaring og kassation i fjernarkiver i Ribe og Bramming. Desuden er der blevet ekspederet arkivalier til ansatte i den kommunale administration. I alt drejede det sig om ca. 700 arkivekspeditioner, hvoraf de fleste bestod af dokumenter i børnesager, miljøsager, personalesager, PPR-sager og socialsager.

Når kommunale data ikke længere skabes på papir, skal de heller ikke bevares på papir, men derimod i digital form. Af den grund har Esbjerg Byhistoriske Arkiv et såkaldt e-arkiv, som fokuserer på den digitale arkivdannelse og sikrer sig, at bevaringsværdige data finder vej til arkivet og er tilgængelige derfra i al fremtid. Det sker i tæt samarbejde med bl.a. IT & digitalisering samt leverandører. Som tilvækst i e-arkivet i 2014 kan der nævnes arkiveringsversionerne af tre Lotus Notes-databaser samt arkiveringsversioner af KMD J&N og KMD S&A. Den største, enkelte arkiveringsversion, e-arkivet har modtaget i løbet af året, var dog Acadre (2007-2013) fra Billund Kommune, som Esbjerg Byhistoriske Arkiv løser e-arkiveringsopgaver for. Arkiveringsversionen fyldte alene 1.41 TB, hvilket forøgede den samlede datamængde i e-arkivet væsentligt. Og der er flere arkiveringsversioner af samme størrelse, om ikke større, undervejs.

I sidste halvdel af 2014 indgik vi i drøftelser med §7-arkivet i Haderslev og dermed det sønderjyske arkivsamarbejde om et eventuelt samarbejde omkring e-arkivering fra årsskiftet 2014/2015. Det mundede ud i en aftale om, at Esbjerg Byhistoriske Arkiv fra 1. januar 2015 foretager test, opbevaring og fremsøgning af data for de fem sønderjyske kommuner Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Vejen.

At indsamle diverse arkivalier, få dem ordnet, sorteret og registreret er forudsætningen for at have noget at formidle. Og formidlingen – altså at nyttiggøre det historiske materiale – er og bliver én af arkivets hovedopgaver. Den traditionelle form har været personlig henvendelse på læsesalen, lidt sjældnere telefoniske forespørgsler eller skriftlige forespørgsler. For et par år siden var der en nedgang i antal besøget på læsesalen, men det er for opadgående igen. Det skyldes bl.a. interessen for slægtsforskning, som sender mange danskere rundt i landet, fordi de på Internettet kun helt eller delvist har fundet, hvad de søgte. Andre besøgende henvender sig for at finde vej gennem arkivjunglen, og sådan rådgivning kan meget let tage lang tid og rumme hjælp til at rette henvendelse til andre arkiver. En tredje, tydelig gruppe besøgende er unge mennesker, som af uforklarlige grunde har forlist deres eksamensbevis og nu skal bruge det – som regel samme dag – i forbindelse med ansøgning om optagelse på en uddannelse. Endelig kommer mange forbi for at finde en bog blandt arkivets mange udgivelser eller for at købe billetter til ture og arrangementer. 2200 personer har besøgt Esbjerg Byhistoriske Arkiv på læsesalen i 2014, og derudover er der besvaret mindst 134 skriftlige forespørgsler, heraf adskillige fra udlandet. Dertil kommer et utalt af uregistrerede strakssvar på telefoniske henvendelser, mails m.m.

En del forespørgsler kan besvares til de selvbetjeningsløsninger, der tilbydes på arkivets hjemmeside, og som bygger på de indtastninger, som foretages af arkivets mange frivillige. Arbejdet har været i gang siden 2006, og ved udgangen af 2014 var der tilknyttet 40 frivillige foruden otte frivillige medarbejdere ved afdelingen for frivillige for idrætshistorie. Af de 40 frivillige arbejder 33 med indtastning af oplysninger til forskellige databaser, hvor det kan nævnes, at

  • Borgerdatabasen 1924 i løbet 2014 er blevet beriget med oplysninger om 10.000 personer, så den i alt omfattede 22.500 personer og dermed næsten er komplet indtastet

  • Trykte skattebøger, Esbjerg i 2014 er indtastet oplysninger fra to skattebøger eller i alt 25.000 personer. Fra Esbjergs skattebøger er der tastet oplysninger om i alt 205.000 personer.

  • Trykte skattebøger, Jerne i 2014 er indtastet oplysninger fra to skattebøger – knap 2.500 navne, så der i alt er tastet ca. 34.000 navne.

  • Esbjerg Byråds forhandlingsprotokoller fra 15. juli 1898 – 15. marts 1946 i løbet af 2014 er indtastet yderligere knap 3.700 punkter fra dagsordenerne, hvorved man er nået op på i alt 19.200 punkter.

  • Fotograf Peter Nissens negativprotokoller, hvor der i løbet af 2014 er indtastet knap 8.500 optagelser fra tidsrummet 1943-1967, så der ved årets udgang var oplysninger om i alt 56.200 negativer i databasen.

  • Guldager Sogneråds forhandlingsprotokoller, hvor der fra tidsrummet 1960-1964 blev indtastet 2.600 dagsordenspunkter i 2014, så der ved årets udgang var i alt 14.100 punkter i databasen.

  • Jerne Sogneråds forhandlingsprotokoller. I 2014 blev der indtastet 1.700 dagsordenspunkter fra perioden 1914–1945, så i alt 6.800 punkter var indtastet.

  • Jerne-Skads Sogneråds forhandlingsprotokoller, hvor der i årets løb blev indtastet 1.500 dagsordenspunkter fra perioden 1883–1892, så der ved udgangen af året var i alt 1.960 dagsordens punkter indtastet.

  • Grimstrup-Aare Sogneråds forhandlingsprotokoller, hvor de sidste godt 700 dagsordenspunkter blev indtastet, så der i alt er indtastet 1.212 dagsordenspunkter.

  • Fraflyttede fra Esbjerg Købstad på baggrund af skattelister. I 2014 blev der indtastet oplysninger om 6.000 personer, så der nu er i alt 18.700 personer i databasen.

  • Tjæreborg Sogneråds forhandlingsprotokoller, hvor der i 2014 blev indtastet knap 4.000 dagsordenspunkter, så databasen nu i alt rummer 4.400 punkter.

  • Begravelsesprotokoller fra Esbjergs Kommunale Kirkegårde. I 2014 blev der indtastet oplysninger om 16.800 personer, så der var i alt 40.700 begravelser i databasen ved årets udgang.

  • Jerne-Skads Mandtalsliste, hvor der i 2014 blev indtastet 4.900 navne i 2014, så databasen kom op på i alt 12.700 navne.

Foruden de nævnte databaser er der også blevet tastet i database om gamle stillingsbetegnelser. Endelig kan der nævnes to særlige tiltag.

Det ene er indtastning af fotograf Kromanns negativprotokoller, som udføres i forbindelse med nyttejobordningen. Ved udgangen af 2014 var oplysninger om 8.900 negativer indtastet, og derudover var den tilhørende glaspladesamling ved at blive gennemgået med henblik på notering af manglende glaspladenumre og udsortering af glasplader med alment interessante motiver til digitalisering. Det andet tiltag er digitaliseringen af de mange notater eller sedler, vi i 2013 fik afleveret fra den nu afdøde 102-årige Ingolf Mortensen, lærer og tidligere skolebibliotekar på Boldesager Skole og slægtsforsker gennem mere end 50 år. Han gik tidligt på pension, for han havde så meget andet end arbejde, han skulle nå! Under sit slægtsforskningsarbejde – og det var før computerens tid – noterede han kulturhistoriske interessante oplysninger fra bl.a. tingbøger fra 1600-tallet og her fra egnen ned på sedler. Disse tusindvis af sedler rummer en guldgrube af oplysninger for slægtsforskere og lokalhistorikere. Han har bl.a. fortalt, at han i en tingbog fra omkring år 1700 havde set kartofler omtalt som jordæbler og i samme kilde set en retssag, hvor nogle damer, der var på anklagebænken, havde løftet op i deres skørter for dommeren og sagt: »Kys min as«! Foragt for retten er altså ikke forbeholdt vores tid.

Det store arbejde med at indtaste oplysningerne fra de mange sedler kom i gang i 2014, og de første ca. 1.000 poster nåede at blive publiceret inden udgangen af 2014. Indtastningen udføres fortrinsvis af frivillige, der sidder hjemme og taster, så Ingolf Mortensens omfattende materiale kan komme slægtsforskere og lokalhistorikere i hele Danmark til gavn.

At opgøre antallet af besøgende på hjemmesiden er ikke helt let, da hjemmesidesystemernes statistikmoduler kan være vanskelige at hente præcise oplysninger fra, men for databaserne alene på www.eba.esbjergkommune.dk ved vi, at der i 2014 har været 51.693 besøgende, fordelt på 13.828 unikke IP-adresser, som i alt tegner sig for 262.231 sidehenvisninger. Antallet af besøgende på Tidslinjen eller i Esbjerg Mediearkiv (fotodatabasen) kendes desværre ikke, da statistikmodulet ikke har været aktiveret.

Ved indgangen til 2014 kom der en ny facet på frivilligearbejdet ved Esbjerg Byhistoriske Arkiv, idet der blev oprettet en afdeling for Idrætshistorie for frivillige. Baggrunden var, at det tidligere Esbjerg Idrætsarkiv, som ophørte som selvstændig enhed ved udgangen af 2013, og DGI-Sydvests Idrætsarkiv flyttede ind i Esbjerg Byhistoriske Arkiv, hvor der ud over faglig bistand fra arkivets personale også stilles et arbejdslokale samt magasinplads til rådighed. I løbet af året er ordningen af arkivalier kommet i gang, og de første arkiver og billeder er allerede søgbare. Billeder digitaliseres og indtastes i Arkibas, det samme gør arkivalier – helt på linje med de øvrige arkivalier i Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

Arkivets mange digitaliseringer udføres i fotografafdelingen, som bl.a. sikrer, at der ikke anvendes kræfter på dårlige og uskarpe optagelser. Der laves endvidere fotos til salg til borgere, forlag og andre interesserede, og derudover arbejder fotografdelingen tæt sammen med kommunens kommunikationsafdeling om optagelser til medarbejderbladet, Esbjerg Kommunes hjemmeside, Facebook og pressemeddelelser. Den største enkeltbegivenhed i 2014 var The Tall Ships Race som fandt sted fra den 2.–5. august. De aktuelle fotos indgår i arkivets samling registreres i et billedhåndteringssystem, så de brugsmæssigt er tilgængelige for både kommunikation og Esbjerg Byhistoriske Arkiv samt vises på arkivets hjemmeside for borgere og andre interesserede.

Formidlingsmæssigt samarbejder Esbjerg Byhistoriske Arkiv med SESF (Sydvestjysk Egns- og Slægtshistoriske Forening) og Sydvestjysk Folkeuniversitet om fortrinsvis praktiske aktiviteter, og derudover har vi vores egne arrangementer som f.eks. Kend din by og På opdagelse i din kommune. Esbjerg, som fhv. skolebibliotekar Hanna Fogtmann Iversen står for. Flot fremmøde og stort engagement. Det gælder også arkivets fyraftensforedrag og søndagsmatineer, som vi laver sammen med Sydvestjysk Folkeuniversitet. Det forekommer, at vi ved nogle af disse arrangementer må bjerge borde ud fra en overfyldt Samlingssal. Det sker også, at mennesker, som ikke har truffet hinanden i mange år, mødes ved disse arrangementer. Ved fyraftensforedraget om Sædding kom en smilende mand hen til en anden deltagere – en tidligere lærer ved Sædding Skole – og fortalte hende, at hun havde givet ham den første lussing nogensinde. Han smilte over hele femøren – hun blev noget mere overrasket. Jo, lokalhistorien er et godt samlingspunkt for mennesker.

Det mærker vi også ved billedaftenerne – vi har indtil nu »kun» har haft 48. 70 deltagere pr. gang har set over 5.000 billeder igennem, og det er utroligt med nyttige oplysninger, vi får ad den vej. Personer bliver identificeret, steder genkendt og »gode historier« fortalt. Der er en særlig stemning ved disse arrangementer.

Blandt gæsterne til specielle arrangementer hører skoleklasser og foreninger, og Esbjerg Byhistoriske Arkiv drager desuden ud med foredrag i foreninger, efterlønsklubber mm. Over 50 sådanne arrangementer med over 4.000 tilhørere blev det til i 2014. Det blev desuden til specialarrangementer som en befrielsesaften med sang, musik og foredrag på Esbjerg Conference Hotel sammen med Dorte Mørup og Mats Rudklint, et 75-års mindearrangement på SDU samt en juleeftermiddagskomsammen på Esbjerg Conference Hotel, også sammen med Dorte Mørup og Mats Rudklint.

I anledning af folkeskolereform m.m. blev der på forslag af Skoleforvaltningen produceret firevideo-programmer om folkeskolens Esbjerg-historie til brug på intromødet for kommunens lærere. Som producent fik TV-E lov til at føje udsendelserne ind i rækken af Tidsrejser, som er produceret tidligere, og som har et stort, lokalt publikum. Det blev dog ikke de eneste TV-programmet, arkivet medvirkede i i 2014. TV Midtvest ved Kai Hartmeyer optog i sommeren en udsendelse om Erwin Rommel og hans besigtigelse af Atlantvolden i december 1943, som begyndte i Esbjerg. Desuden var arkivet inddraget i forberedelsen af samt medvirkede i den udsendelse i programrækken Da Jylland blev opdaget, som handlede om Esbjerg. Udsendelsen om Rommel er ikke udsendt af TV Syd endnu, men derimod har Opdagelsen af Jylland været sendt flere gange på landsdækkende TV.

I 2014 stod Esbjerg Byhistoriske Arkiv for en række tilflytterbyvandringer i samarbejde med Tilflytterservice. Der har været stor interesse for disse arrangementer, hvor der ud over historien også er plads til praktiske oplysninger som f.eks. råd til en indisk tilflytter, der på en varm og solrig lørdag eftermiddag i september spurgte, hvor i Esbjerg man fandt vintertøj til rimelige priser. Det blev til reklame for byens genbrugsbutikker.

Med hensyn til bøger lå virksomheden heller ikke stille. Den 4. september udgav Esbjerg Byhistoriske Arkiv Øivin Jensens erindringsbog Jernedreng under besættelsen, og ved udgangen af november forelå Esbjerg Kalenderen 2015 klar til salg.

Udgivelsen af kalenderen var et tegn på, at 2014 var på hæld, og traditionen tro blev det markeret med den såkaldte nytårskur den 30. december, hvor venner af arkivet, samarbejdspartnere m.m. var indbudt til en sammenkomst, og mellem 150 og 200 tog imod indbydelsen og tilbragte et par fornøjelige timer med hinanden i arkivet og nød årets udstilling Fra alle jer til os – 2014.