2002

2002

År 2002 kan måske synes at have stået lidt i skyggen af 2001, hvor Esbjerg Byhistoriske Arkiv fejrede sit 50 års jubilæum. Det betyder dog ikke et år uden aktiviteter. Der har været over 190 afleveringer, større og mindre mellem hinanden. Nævnes kan bl.a. en lang række indleveringer eller lån af materiale om byens skoler. År 2002 kom nemlig, som det vil fremgå senere, til at stå i skolehistoriens tegn. Der er også afleveret materiale fra byens foreninger, virksomheder og forretninger. Af nogle af de større afleveringer har man bl.a. kunnet mærket fusionsbølgen, som hører tiden til. Bl.a. har vi fået en større aflevering fra Vestkraft, bl.a. en omfattende udklipssamling fra før den tid, Vestkraft hed Elsam. Tilsvarende materiale er kommet ind fra Mejeriselskabet Esbjerg, som i dag hedder Arla Foods. Afslutningen eller færdiggørelsen af større projekter har endvidere givet nedslag i årets afleveringer. Nævnes kan bl.a. Foreningen Musikhusets Venner, som efter fuldendt mission har afleveret foreningens arkiv til Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Endelig skal det nævnes, at Esbjerg Kommune afleverer flere og flere arkivalier til Byhistorisk Arkiv. I den forbindelse var det en stor lettelse, at et nyt stort fjernmagasin under hovedbiblioteket med næsten 1,7 km. reoler stod indflytningsklart omkring jul. Hermed skulle pladsproblemet for kommunale arkivalier være afhjulpet nogen tid.

Også indlån er med til at forøge vores viden om byens historie. Ad den vej er det bl.a. blevet muligt at dykke ned i et lidt mere specielt hjørne af byhistorien, nærmere betegnet en række af byens kendte restaurationers og værtshuses historie. Det skyldes et omfattende og meget spændende materiale indlånt fra Margreth Ploug, som mange bl.a. kender fra Smedekroen og Karoline. Materialet er blevet bearbejdet, og der er skrevet en artikel til Historisk Samfunds årbog Fra Ribe Amt 2003. Endvidere vil dele af det indlånte materiale samt en række andre oplysninger om byens værtshuse blive publiceret på arkivets hjemmeside i 2003.

Med hensyn til afleveringer/indleveringer er der endvidere grund til at nævne de mange mindre og større bidrag, der er kommet i kølvandet på fyraftensforedragene og søndagsmatineerne om gaderne i det såkaldte Torvegade-kvarter. De har været med til at gøre arkivets viden om enkelthuse eller forretninger mere fuldkomment. Virkelig mange mennesker har tilknytning til dette område, og de er i vid udtrækning mødt op til foredragene og har suppleret med oplysninger og viden. Selv om arkivet allerede ved meget og har en del materiale i sine samlinger, ved vi ikke alt, så det er rart med dette supplement udefra.

Dette samspil mellem formidling og indsamling har vist sig meget givende, men er ikke den eneste årsag til, at formidling også i 2002 blev et meget centralt led i virksomheden. På baggrund af eksterne henvendelser medvirkede Esbjerg Byhistoriske Arkiv ved 69 arrangementer, og i alt 2.258 personer deltog. En del af disse arrangementer udføres mod betaling, så også i regnskabet slår aktiviteten positivt igennem. I samarbejde med Sydvestjysk Egns- og Slægtshistoriske Forening (SESF), der er arkivets venneforening, er der afholdt 68 arrangementer med 2009 deltagere. I disse to sidste tal indgår også kurser og foredrag, som Esbjerg Byhistoriske Arkiv og SESF har arrangeret i samarbejde med Esbjerg Folkeuniversitet. Det planlagte kursus i slægtsforskning, som var arrangeret i samarbejde med FOF-Esbjerg, måtte desværre aflyses på grund af lærerens sygdom.

For brugen af læsesalen er arkivets kurser meget vigtige. Mange deltagere får på den måde øje på de muligheder, der ligger i arkivets samlinger, og yderligere bliver de mere kvalificerede brugere. Det stimulerer endvidere brugen af arkivalier fra andre arkiver, hvilket blev meget tydeligt i 2002, hvor mange arkivalier blev bestilt på andre arkiver, ikke mindst Rigsarkivet.

I 2001 lanceredes de såkaldte Kulturhistoriske Hverdagsture, som allerede fra begyndelsen viste sig at være meget populære, og som ikke blev mindre efterspurgte i 2002. Forårets tur gik til Næstved og Gavnø - 75 personer deltog i turen, som desværre ikke havde plads til alle tilmeldte. Bussens størrelse samt antal passagerer på udflugtsbåden på Næstved Kanal satte begrænsningen. Næsten lige så stor tilslutning var der til eftersommerens tur til Roskilde, hvor vi bl.a. så Domkirken og, efter en frokost om bord på udflugtsbåden Sagafjord, Vikingeskibsmuseet. En virkelig god og udbytterig dag, der blev afholdt i det herligste solskinsvejr.

Endelig er der grund til at nævne, at vi rundede året af med to udgivelser, Esbjerg Kalender 2003 og bogen Mit liv i år 2000, som Esbjerg Byhistoriske Arkiv overtog udgivelsen af fra Ribe Amts Lokalarkiver. Bogen Mit liv i år 2000 blev præsenteret ved et reception d. 11. december. Flere manuskripter ligger klar til udgivelse, men det er et tidskrævende arbejde at udgive bøger, og i 2002 blev det påvirket af mandskabssituationen. Arkivets souschef gennem 17 år, Anette Rydahl, valgte at søge nye udfordringer, i første omgang ved at søge og få orlov indtil 31. januar 2003, men resultatet blev en opsigelse. Dette forhold påvirkede naturligvis arkivets i forvejen sparsomme ressourcer. Yderligere måtte der i november og december ekstraordinært bruges tid på organisatorisk arbejde i forbindelse med overvejelser omkring Esbjerg Kommunes ressourceforbrug.

2002 blev yderligere året, hvor Esbjerg Byhistoriske Arkiv i samarbejde med Esbjerg Kommunes Skoletjeneste gennemførte projekt Fra blækhus til mus i anledning af Esbjerg Skolevæsens 125 års jubilæum. Projektet bestod i at udarbejde en CD-R med under-visningsmateriale, en website, en udstilling i arkivets udstillingslokale samt en vandreudstilling, der belyste Esbjerg Skolevæsens historie fra den første skole i Skolegade 41 blev taget brug af 137 elever og tre lærere den 1. oktober 1877 til i dag, hvor der er 20 folkeskoler i kommunen.

Det var lidt af en udfordring at belyse Esbjerg Skolevæsens udvikling på en overskuelig og pædagogisk måde, især fordi arkivet har utrolig meget materiale, især fotografier fra byens skoler. Såvel website som udstillinger rummer en kortlægning af de kommunale skoler sammenholdt med Esbjerg Kommunes udstrækning til forskellige tider. Desuden skildres udviklingen af skolens indholdsmæssige side, dvs. skolefag og skolens opbygning med f.eks. forskole, grundskole, mellemskole og så videre. Byens sociale profil og dermed socialdemokraternes indflydelse på skolepolitikken gjorde, at Esbjerg på mange måder blev en foregangskommune på skoleområdet. Udviklingen inden for undervisningsformer og disciplin blev ligeledes belyst og sammenholdt med, hvordan holdningen til børn har ændret sig. Den danske folkeskole er imidlertid ikke kun undervisning, men også forskellige sundhedsmæssige og sociale foranstaltninger som skolelæge, skoletandlæge, skoleudflugter, lejrskoleophold og, uden for skoletiden, feriekoloniophold. Også på disse områder var Esbjerg Kommune foregangskommune.

Hvor målgruppen for udstillingen på Esbjerg Byhistoriske Arkiv var byens borgere i almindelighed, var målgruppen for såvel vandreudstilling som website eleverne i kommunens mange skoler. Det miks af tekster og billeder, som eleverne her kan zappe rundt imellem, skulle gerne give dem lyst og indsigt til at kunne arbejde videre med et emne.

Efter åbningen af websitet viste teksterne og billederne sig dog ikke kun at være interessante for skoleelever. De havde også en karakter og en form, så de blev aktuelle for andre brugere. Kombinationen af skolehistorie samt muligheden for opslag i en relateret billeddatabase blev opfattet som en interessant cocktail, hvor brugerne enten passivt kunne lade sig underholde eller aktivt kunne søge på information og billeder. Det endelige resultat kan stadig ses, hvis man går ind på www.frablaekhustilmus.dk, der rummer 700 billeder og oplysende tekster.

Udover den billeddigitalisering, der blev foretaget i forbindelse med Fra blækhus til mus, fortsatte Esbjerg Byhistoriske Arkiv i 2002 med at indskanne industribilleder i forbindelse fortsættelsen af projekt Industri og industrialiseringen. De digitaliserede billeder fra disse projekter lagres sammen med arkivets øvrige digitale billeder i Esbjerg Kommunes billeddatabase, Fotoware. Billeddatabasen forventes at blive tilgængelig på Internettet i slutningen af 2003. De forventes også at indgå i den digitale historiebog, som arkivet arbejder på sammen med Peter Bak og Jens Bjerregaard fra Esbjerg Statsskole. Bogen skal være færdig i 2003.

Også arkivets hjemmeside blev flittigt brugt i 2002 og rundede 18.000 besøgende. Heraf tilmeldte mere end 150 sig til arkivets nyhedsservice, hvor de fast med jævne mellemrum modtog nyhedsemails med oplysninger om aktiviteter som foredrag, udflugter m.m. Særlig populært på hjemmesiden var Esbjerg Leksikon, hvor brugeren finder interessante artikler om Esbjerg by. Også Esbjerg Borgerdatabase, som blev lanceret i år 2000, var stadig meget populær. Borgerdatabasen, der indeholder oplysninger om borgerne i den oprindelige Esbjerg Købstad og den nuværende Esbjerg midtby, blev i løbet af 2002 opdateret med hele årgangen 1904, så basen omfatter både 1899 og 1904. Sideløbende med denne lancering arbejdede arkivet videre med at indtaste årgang 1909. Den forventes publiceret på hjemmesiden i løbet af 2003.

Mulighederne for at søge i Esbjerg Borgerdatabase eller andre Internet-steder gør dog ikke mikrokortene af kirkebøgerne overflødige. Takket være den store donation i forbindelse med jubilæet sidste år er der blevet købt mikrokort af kirkebøger fra næsten hele Fyn - nogle få sogne mangler endnu, men dem skulle der være mulighed for at indkøbe i det nye år, så vi kun mangler at få Sjælland dækket. Det bliver dog lidt af en økonomisk kraftanstrengelse i sig selv at opfylde det mål.

Arkivets IT-medarbejder, Nicolai Dupont Heidemann, var involveret i udarbejdelse af Esbjerg Kommunes nye kommunikations-politik, der blev lanceret i december 2002. Han bidrog primært til afsnittene i politikken om den IT-baserede kommunikation. Kommunikationspolitikken kan læses på wwww.esbjergkommune.dk.

Ved udgangen af 2002 gik Esbjerg Byhistoriske Arkiv og IT-afdelingen ved Esbjerg Kommune sammen om at formulere et kortlægningsprojekt for kommunen. Projektets formål er at kortlægge kommunens IT-systemer med henblik på at kunne bestemme bevaring og kassation af data i disse systemer. Projektet vil få stor betydning for arkivets videre arbejde med at sikre, at ingen bevaringsværdige/-pligtige data ved Esbjerg Kommune går tabt. Ikke mindst dette sidste projekt understreger, at arkivarbejde ikke kun foregår blandt støvede dokumenter, men også hører til den moderne IT-verden.