2000

2000

År 2000 vil af flere grunde blive et år, der for Esbjerg Byhistoriske Arkiv går over i historien. Såvel ude som inde skete der store forandringer. Det udvendige var en blanding af stormskadeudbedring og udvendig vedligeholdelse. Orkanen fredag, d. 3. december 1999 var ikke god for arkivets i forvejen utætte tag. Hovedparten af teglene var fra husets opførelse i 1905, og den friske vestenvind havde gennem årene resulteret i en lang række utætheder. Selv små vindpust kunne skabe huller, men dødsstødet kom med orkanen i 1999. Nu var der kun en løsning tilbage: En total udskiftning af taget. Arbejdet blev påbegyndt i september 2000 og kom til at strække sig ind i 2001. Det blev nemlig kombineret med behandling af facaden ud mod Torvegade og ind mod Esbjerg Museum samt en renovering og linoliebehandling af alle vinduer i denne del af bygningen.

Udefra lignede huset nærmest en utilnærmelig borg, og det var også noget specielt at arbejde med arkivarbejde på en byggeplads i så lang tid. På grund af vinduesrenoveringen blev alle vinduer afblændet med finerplader, og dette ekstraordinære vintermørke varede stort set i hele den periode, arkivet var pakket ind i stillads og afskærmningsnet. Den lange renoveringsfase blev dog glemt, da vi så det næsten færdige resultat. Torvegade 47 har fået et flot udtryk, takket være Esbjerg Kommunes afdeling for bygningsvedligeholdelse og deres faglige rådgiver, arkitekt Erik Winkler, Århus. Nu mangler bare nogle enkelte vinduer m.m. at blive renoveret - så er huset tiptop udvendigt. Indvendigt er der stadig rum, der venter på istandsættelse og indretning, og de indvendige vandskader fra orkanen mangler endnu at blive udbedret. Det skulle meget gerne ske i løbet af 2001.

De indvendige forandringer kom ikke mindst på det elektroniske område. 2000 blev for alvor året, hvor Esbjerg Byhistoriske Arkiv fik elektroniske tilbud ud over Arkibas, som har været anvendt siden 1990. Mest markant kom det til udtryk med den såkaldte borgerdatabase, som arkivet begyndte at gøre tilgængelig elektronisk og søgbar via internettet. Oplysningerne stammer fra de såkaldte skattemandtalslister, og i første omgang er det oplysning om alle borgere i Esbjerg 1899, der er blevet publiceret. Året er ikke tilfældigt, for det år blev Esbjerg købstad og skulle derfor have et andet grundlag af skrive skat ud fra end sognekommunen Esbjerg havde haft. Derfor gik man i gang med at skrive borgerne, såvel unge som gamle, op i store protokoller på samme måde som kendes fra folketællinger. Protokolrækken findes sammenhængende bevaret frem til 1930'erne. Esbjerg Borgerdatabase, som barnet kom til at hedde, fik en overordentlig god modtagelse i pressen. Så god, at TV-Syd i begyndelsen af september bragte et længere indslag om databasen, hvori arkivassistent Anita Dragsted, der havde indtastet dataene, og IT-medarbejder Nicolai Dupont Heidemann, som havde stået for den tekniske udformning, medvirkede. Den gode pressedækning resulterede efterfølgende i en flittig brug af Borgerdatabasen, såvel af slægtsforskere, lokalhistorikere, almindelig interesserede samt personer fra udlandet. Esbjerg Borgerdatabase udvides med borgere fra skattemandtalslisterne fra 1904 i forbindelse med lanceringen af arkivets nye hjemmesiden medio 2001, men alene oplysningerne fra 1899 fortæller meget interessant Esbjerg historie. Næppe mange forestillede sig, at 31 af de 12748 indbyggere i Esbjerg i 1899 var født i USA. Det med ind- og udvandring er åbenbart ikke en helt så enkel sag.

2000 blev også året, hvor arkivets første hjemmeside så dagens lys. Den indgik som en del af Esbjerg Kommunes samlede internetudbud, og pludselig blev det muligt at erhverve sig viden om arkivets materialer, aktiviteter, udstillinger m.m. døgnet rundt alle ugens dagen. Det var dog kun begyndelsen på den elektroniske formidling. Sidst på året havde arkivet en internetassistent i praktik, og sammen med arkivets IT-medarbejder udformede han en internetversion af arkivets registreringsprogram Arkibas. Den lanceres også sammen med arkivets nye hjemmeside i 2001.

Spørgsmålet om digital formidling af arkivets store billedsamling var dog ikke løst, men en bevilling i december 2000 på 200.000 kr. fra Esbjerg Seminariums Fond til indskanning af fotos m.m. om industri og industrialisering m.m. bliver forhåbentlig startskuddet til at gøre Esbjergs fotografiske kulturarv tilgængelig via nettet.
Endelig skal det nævnes, at arkivet har været stærkt involveret i Esbjerg Kommunes projekt vedr. elektroniske dokumenthåndtering, specielt med hensyn til journaliseringsprincipper og arkivudtræk. Arkivets IT-medarbejder deltog sammen med Aalborg Stadsarkiv i Aalborg Kommunes udtrækningsprojekt af elektroniske data og erhvervede her nyttig viden om udtræk af elektroniske data til arkivformål. Desværre strandede Esbjerg Kommunes projekt på grund af lønsumsreduktionen i september og forventes først optaget igen i midten i 2001.

At elektronikken begynder at fylde meget i arkivets virksomhed, betyder dog ikke, at aktiviteterne har ligget stille på de andre områder. 218 afleveringer blev det til, store og små mellem hinanden. Også aflevering af nyere materiale finder sted. F.eks. skal kan det nævnes, at scrapbøger og fotos fra det nu lukkede Vestjysk EDB-Center blev afleveret i 2000. Også en meget stor privatsamling af lokale småtryk fandt vej til arkivet. Alle disse afleveringer, som arkivet har fået i årets løb, indgår i den stadigt voksende fond af viden, som Esbjerg Byhistoriske Arkiv stiller til rådighed for borgere og andre interesserede. Blot må vi beklage, at det tager længere tid end ønskeligt at gøre større afleveringer tilgængelige. Der mangler simpelthen personale til løbende at udføre det tidskrævende registreringsarbejde, som er en forudsætning for, at de forskellige materialer kan stilles til rådighed for gæsterne.

Brugere bliver der flere og flere af, og henvendelserne ændrer løbende karakter. Hjemmesiden og dens tilbud har sine brugere, men den elektroniske formidling har også sine begrænsninger, så mange følger op med besøg i arkivet. Kirkebøger og folketællingslister er meget populære materialegrupper, men faktisk bruges alle materialetyper flittigt. Det er også populært at låne materiale fra andre arkiver, ofte i store mængder. I 2000 var der 24 sådanne indlån, og der blev i alt indlånt 76 enheder. Dog besvarer ikke alle brugere forespørgslerne selv, hvad de 201 skriftlige forespørgselssager til arkivet vidner om.

Omkring 3.000 personer har gæstet arkivets læsesal i løbet af 2000, men i det tal indgår ikke alle de deltagere, der har været til foredrag, rundvisninger m.m. Over 50 foredrag, rundvisninger og byvandringer har arkivet holdt i løbet af 2000. Bl.a. medvirkede arkivleder Jørgen Dieckmann Rasmussen ved det velkomstarrangement for 700 personer, der blev holdt i anledning af folkedansernes landsstævne i Esbjerg i juli 2000. Arkivet stiller dog også op for mindre forsamlinger, hvad mange af de mange andre arrangementer med foreninger, daghøjskoler m.m. beviser. Af arkivets egne arrangementer blev søndagsmatineerne og fyraftensforedragene om Esbjergs gader særligt populære.

Til arkivets formidlingsaktiviteter i øvrigt hører også udgivelse af bøger samt udstillingsvirksomhed. Hvis man ser bort fra Esbjerg kalenderen, der udkom som altid i midten af november, lå udgivelsesvirksomheden stille i 2000. Dog blev det i sommerens agurketid til en række artikler i JydskeVestkysten om Esbjergs historie gennem 100 år fortalt i tiår samt en artikelserie om fotoidentifikation, som ikke blot løb i sommermånederne, men også omkring jul og nytår. Til gengæld var der god aktivitet og nye initiativer på udstillingssiden. Der var nemlig tale om et samarbejde med Det Centrale Børnebibliotek, A. Pushkin i St. Petersborg. Det havde stået på siden 1998 og var led i det, der var begyndt som et gensidigt kulturudvekslingsprojekt mellem Esbjerg og St. Petersborg i 1998, og som kulminerede i oktober 2000 med St. Petersborg Festivalen, hvor mange russiske kunstnere gæstede Esbjerg og Ribe Amt. Esbjerg Byhistoriske Arkiv fastholdt, at der var tale om gensidig udveksling af kultur. Fra russisk side var man interesseret i en udstilling om børn og unges forhold i Esbjerg/Danmark, og vi var til gengæld interesseret i en udstilling om belejringen af St. Petersborg fra 1941-44. Når vi nu alligevel skulle lave en udstilling til Det Centrale Børnebibliotek, A. Pushkin i St. Petersborg kunne vi lige så godt også vise den i Esbjerg.

Denne udstilling åbnede den 10. august i forbindelse med Esbjerg Festuge. Formålet med udstillingen var at vise ændringer og fælles træk i børn og unges dagligdag i Esbjerg i det 20. århundrede. De største ændringer skete i 1960'erne og 70'erne, hvor den nordiske velfærdsmodel blev realiseret. Noget af det, der karakteriserede perioden, var højkonjunktur, mangel på arbejdskraft, rationalisering og effektivisering inden for industrien, flere kvinder på arbejdsmarkedet, fri abort, krav om ligestilling mellem mænd og kvinder, ligeløn, ungdomsoprør, fremmedarbejdere og offentlige vuggestuer og børnehaver. Alle disse omvæltninger påvirkede i allerhøjeste grad børn og unges liv, som det også kommer til udtryk i arkivets store billedsamling. Udstillingen blev meget populær og havde mange besøgende.

Inden åbningen af Alle tiders børn havde arkivet modtaget ca. 60 billeder fra Det Centrale Børnebibliotek, A. Pushkin, i St. Petersborg, der viste træk af børn og unges liv under den tyske belejring af Leningrad, som St. Petersborg hed dengang. Desuden var der en billedserie, der viser hvordan børn og unge lever i dag i St. Petersborg.

Da belejringen af Leningrad begyndte i august 1941, var der 2.500.000 indbyggere i byen, heraf 100.000 flygtninge. Da blokaden blev hævet, var der kun 600.000 indbyggere tilbage. Ca. 900.000 var blevet evakueret, 100.000 var ved fronten, og ca. 900.000 døde under belejringen. En del af billederne viser børn og unge i uniform, som arbejdskraft i våbenindustrien, som sårede på hospitalerne, som forældreløse på børnehjemmene osv. I det hele taget fremgår det tydeligt, at børnene ligesom de voksne både var ofre for krigen, men også selv aktive aktører i den. Den nutidige billedserie viser en række børn og unge i situationer, som lige så godt kunne udspille sig i Esbjerg som i St. Petersborg. Begge steder er især ungdommen stærkt præget af den amerikanske ungdomskultur.

Udstilling, der fik titlen I krig og fred, åbnede den 11. oktober som optakt til St. Petersborg Festivalen. Det har været utrolig spændende at udarbejde en udstilling om børn og unge i Esbjerg, der ikke alene skulle vække genklang hos nostalgiske esbjergensere, men også fortælle folk uden kendskab til Danmark om danske børns forhold i det 20. århundrede.

2000 blev endnu et spændende og aktivt år i Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Det blev rundet af på en ny måde ved at invitere brugere af huset og andre, som vi har haft samarbejde med i årets løb, til en "nytårskur" torsdag d. 28. december. Ca. 80 mennesker mødte op. Med lidt kransekage og mousserende vin takkede arkivet for opmærksomhed, samarbejde og afleveringer i årets løb, ligesom der blev orienteret om nogle af det nye års aktiviteter og initiativer. Det blev et populært arrangement, som flere mente allerede var blevet en tradition efter denne første gang.