1999

1999

1999 føjede sig ind i rækken af travle år i Esbjerg Byhistoriske Arkiv, for arkivet får stadig nye brugere og indgår i sammenhænge, som ikke er set før. Det blev også året, hvor der systematisk blev taget fat på løsning af ét af nutidens store arkivproblemer, nemlig arkivering af elektroniske data, som er et mere og mere påtrængende problem på ikke mindst det kommunale område. En ansættelse blev mulig ved at konvertere en ledig kommunearkivarstilling til en IT-medarbejderstilling med IT-arkivering som hovedarbejds- og ansvarsområde.

En af hovedhjørnestenene i arkivets virksomhed er de mange arkivalier og fotos, som løbende afleveres. Det blev til i alt 189 større og mindre afleveringer, som alle føjer nye sider til vores viden om Esbjergs historie. Af væsentlige, større afleveringer fra 1999 kan nævnes arkiverne fra Lions Club, Esbjerg Turistforening, Esbjerg Bredbånd, Gjesing FM- og Antenneforening, Boligselskabet Søstjernen, vognmand Simonsen fra Exnersgade, Vesterhavsgarden, Fritidshjemmet Møllegårdsvej, Fonden Børnenes Vel, Esabio og Kino-Teateret, Esbjerg Roklub, cigarhandler E. Jensen, Sjelborg Hus- og Grundejerforening, Esbjerg Rotary Øst, Esbjerg Slagtermesterforening, Esbjerg Musikforening, ældre dele af Varde Banks arkiv, Esbjerg Amatørorkester, i tusindvis af hus- og reportagefotos fra Esbjerg Ugeavis, arkivalier fra søstrene Nielsen der havde købmandsforretning i Novrup, fotos fra en esbjergenser der er udvandret til Great Falls, USA, adgang til at affotografere Jerne Mandskors righoldige fotobøger tilbage fra stiftelsen i 1939, materiale fra Esbjerg Amatør Sejlklub, fotos af Jens Holms Bogbinderi, arkivet fra Universitetsforeningen for det sydlige og vestlige Jylland som indstillede virksomheden i 1999, årtusindskiftekasse fra Bryndum Skole samt grundmaterialet til Anders Munk Futtrups undersøgelse af begravelsesskikke i Ribe Amt - for blot at nævne nogle enkelte dele. I alt er der vel modtaget omkring 20 m³ arkivalier.

Som det tydeligt fornemmes er det alt i alt et alsidigt, spændende og ikke mindst omfattende materiale. Til det modtagne materiale føjer sig så alt det, vi på grund af akut pladsmangel har måttet sige nej til. Det drejer sig først og fremmest om kommunale arkivalier, som tilbydes i så rigelig mængde, at arkivet er løbet tør for plads på alle sine tre lokaliteter. Pladsproblemet for de kommunale arkivalier håbes løst i løbet af 2001, men det løser ikke manglen på plads til de ikke-kommunale arkivalier. Til begge problemer føjer sig endvidere manglen på fastansat personale til en løbende ordning og registrering af de omfattende afleveringer. Kun ved en massiv, langvarig indsats på ordnings- og registreringsområdet kan arkivet komme gennem puklen af uregistrerede arkivalier - men det vil være det værd. Der vil ikke blot blive mere materiale om Esbjergs historie til rådighed, men soigneringen i forbindelse med ordnings- og registreringsarbejdet giver en hel del plads i sig selv.

På det kommunale område forsøges det at rykke klargøringen af afleveringspligtige arkivalier ud i forvaltningerne, så Byhistorisk Arkiv kun modtager "hyldeklare afleveringer". Det er dog en lang proces, der kræver mange kræfter. Udgangspunktet er undervisning af kommunale forvaltninger og institutioner på interne kurser, og derudover arbejdes der i nogle enkelte forvaltninger ad gangen med at løse akutte arkivproblemer. I 1999 har det især været Teknik & Miljø, som ønskede at vurdere mulighederne for sammenlægning af arkiver i forbindelse med omorganisering og etablering af en teknikbutik. Bestræbelserne strandede dog i vid udstrækning på, at Byhistorisk Arkiv ikke havde plads til at modtage arkiveringsmodne arkivalier, som i vid udstrækning tynger forvaltningens arkivskabe.

Endvidere bør det nævnes, at arkivet er dybt engageret i spørgsmålet om introduktion af edh, som elektronisk dokumenthåndtering almindeligvis forkortes til. I forbindelse med Esbjerg Kommunes udfasning af UNIX skulle det hidtil anvendte elektroniske journalsystem KomJour konverteres til afløseren Doc2000. Såvel konverteringen som introduktionen af det nye system har især arkivets IT-medarbejder været stærkt involveret i.

Arkivets dokumentation af byens og borgernes historie tilvejebringes ikke blot ved indsamling. Vi forsøger også selv at være udfarende og dokumenterende, bl.a. ved hjælp af fotos. En af de begivenheder, der påkaldte sig særlig opmærksomhed i 1999, var Ungdoms OL, der fandt sted i Esbjerg i midten af juli. Dette arrangement gav nok at se til for den ene af arkivets fotografer i den lille uge, legene varede. Resultatet blev en omfattende fotosamling, som allerede anvendes i mange forskellige sammenhænge. Endnu engang blev det bevist, at det er nemmere - og bedre - at dokumentere historien, mens den sker lige for næsen af os i stedet for at skulle på jagt efter den om ti eller 20 år. Denne filosofi er også udgangspunktet for den indsamling af årtusindskifteminder, som Ribe Amts Lokalarkiver skød af lige efter årsskiftet, og som også adskillige esbjergensere deltager i. Som opvarmning til projektet gennemførte Esbjerg Byhistoriske Arkiv selv sin egen lille indsamlingskampagne, nemlig et eksemplar af hver af de mange husstandsomdelte reklamer i anledning af julen 1999 og det såkaldte Millenium. Dette materiale blev nok så betydeligt i omfang og udgør allerede en interessant kontrast til de nogle af de ældste jule-brochurer på Esbjerg Byhistoriske Arkiv tilbage fra 1899.

Selv om indsamling er grundstammen i arkivets virksomhed, giver denne del af virksomheden ikke megen mening, hvis det indsamlede materiale ikke kan bruges til noget. Det bliver det nu også, hvad den daglige travlhed på arkivets læsesal vidner om. Gæstebogen viser 1.188 navneindførsler i 1999, men tallet skal utvivlsomt ganges med mindst fire, da mange besøgende kun skriver deres navn i besøgsprotokollen i forbindelse med deres første besøg. Gæsterne spænder aldersmæssigt fra før-skole børn til pensionister. De bruger mange forskellige dele af arkivets samlinger, men én gruppe brugere står dog mere markant end andre, og det er slægtsforskerne. Efterhånden har Esbjerg Byhistoriske Arkiv fået opbygget en rimeligt dækkende samling mikrokort af kirkebøger. Tilskud fra Ribe Amt og lokale fonde har gennem nogle år gjort det muligt hvert år at øge samlingen af mikrokort, så efterhånden er også ganske mange sogne fra Fyn og Sjælland repræsenteret med kopier af kirkebøgerne indtil 1892. Der er ikke reklameret meget for mikrokortsamlingen af kirkebøger, da der kun er få pladser på mikrokortlæsesalen. Trods den manglende reklame er det ikke ualmindeligt med ventende gæster uden for døren ved åbningstid - eller dage med mangel på læseapparater. Det gode tilbud spreder sig tilsyneladende rygtevis af sig selv. Også uden for kommunen - og amtet!

Ikke i alle sammenhænge kan brugerne nøjes med materialet i Esbjerg Byhistoriske Arkiv. I så fald skaffes relevant materiale fra andre arkiver og samlinger. I 1999 drejede det sig om 17 indlån eller i alt 56 enheder. Andre arkiver m.m. efterspørger også vore samlinger. I 1999 drejede det sig om 54 udlån, og der er blevet udlånt over 561 enheder. Til Esbjerg Kommunes forskellige afdelinger og forvaltninger er der også ganske mange lån i løbet af et år. I 1999 blev der fremtaget over 2.161 sager (typisk selvangivelser), som også er blevet re-arkiveret.

Foruden de gæster, der møder op på arkivets læsesal, kommer der mange skriftlige og telefoniske forespørgsler - samt henvendelser via e-mail. Ikke alle henvendelser kan besvares umiddelbart, men kræver nærmere undersøgelse. Det blev til 151 sådanne forespørgselssager i 1999, hvoraf flere er udført mod betaling. Kan en undersøgelse ikke gennemføres inden for 30 minutter, skal der nemlig betales timeløn for at få den udført.

En del telefoniske henvendelser har drejet sig om brugernes adgang til selv at søge lokalhistoriske data via Internettet. Med hensyn til egen hjemmeside har Esbjerg Byhistoriske Arkiv afventet Esbjerg Kommunes officielle politik på området, og den realiseres først i 2000. Til gengæld har arkivets nyansatte IT-medarbejder haft rigeligt at se til med hensyn til at forberede denne side af arkivets ansigt udadtil. Der vil blive budt på mange spændende ting, bl.a. en borgerdatabase, der i første omgang omfatter data om alle esbjergensere i 1899. Det er også håbet snart at kunne gøre ARKIBAS søgbar via Internettet. Foreløbig er kun et udtræk tilgængelig via DANPA - Danmarks Nationale Privatarkiv database, som Esbjerg Byhistoriske Arkiv leverede udtræk til i 1999. Ikke mindst gymnasieskolen efterspørger denne elektroniske adgang til lokalhistoriske data, hvilket var tydeligt at mærke i forbindelse med de to årsprøveforløb i historie for en 1. og en 2. g ved Esbjerg Statsskole, som arkivet deltog i på foranledning af gymnasielærer Jens Bjerregaard.

Foruden formidling på læsesalen foregår der mange andre formidlingsaktiviteter i Byhistorisk Arkiv. F.eks. er der mange foredrag for grupper, foreninger, skoler m.m. I 1999 blev det til 67, og heraf var ti mod betaling. Er et formidlingsarrangement ikke direkte rettet mod folkeskole- og gymnasieniveau eller ligger det uden for almindelige arbejdstid, afholdes det nemlig kun mod betaling. Dette afskrækker tilsyneladende ikke brugerne fra at trække på arkivets tilbud, for foredrag ved arkivets medarbejdere forespørges både i weekends og om aftenen. Det gennemsnitlige deltagertal i disse arrangementer er omkring 50 personer, så det er virkelig mange esbjergensere, vi møder i disse sammenhænge. Nogle af foredragene har også stor betydning for arkivets egne samlinger. I 1999 har der bl.a. været gennemført to lysbilledaftener på Tjæreborg Ældrecenter. Lokalt er der blevet samlet fotos ind, som arkivets fotografer så har omsat til dias, og disse dias har været indholdet i foredragsaftenen. Det er ikke usædvanligt med omkring 100 deltagere ved sådanne møder.

I andre tilfælde indgår Esbjerg Byhistoriske Arkiv i formidlingsarrangementer udefra. Det gælder f.eks. Bygningskulturens Dag, der i 1999 fandt sted i weekenden 11.-12. september og havde torve og pladser som emne. Ca. 150 deltog i de to forskellige byvandringer, arkivet stod for. I oktober fyldte arkivernes landssammenslutning SLA 50 år, og i den anledning var der arrangeret Arkivernes Dag lørdag, d. 23. oktober. Der var tale om den sidste lørdag i skolernes efterårsferie, så arkivet havde ikke de store muligheder for at sætte mange aktiviteter i sving. Dog blev der lørdag eftermiddag lavet en lokalhistorisk biograf med gamle Esbjerg-film, og dette arrangement var pænt besøgt.

Også medierne har der været et tæt samarbejde med. F.eks. leverede arkivet en lang række historiske fotos til den jubilæumsavis, JydskeVestkysten udgave i juli måned, og som blev meget positivt modtaget. Med Radio Victor har der også været et tæt samarbejde, og op mod jul mundede det f.eks. ud i en hel serie om jul- og juleforberedelser, som det er beskrevet i Esbjerg-aviserne. Udsendelserne blev sendt på hverdage i tidsrummet fra 1. til 24. december.

1999 var 100-året for Esbjergs købstadsstatus. Selve mærkedagen var 1. januar 1999, men den dato anså ingen for et praktisk tidspunkt for festligheder. Esbjerg Kommune besluttede derfor at udskyde markeringen af denne historiske begivenhed til Esbjerg Festuge i august. I den forbindelse åbnede Esbjerg Byhistoriske Arkiv en stor udstilling med titlen Fra landsby til købstad. Udstillingen var udarbejdet af arkivar Else-Marie Poulsen og viste byens voldsomme forvandling i løbet af kun 30 år. Udstillingen har været velbesøgt.

Sammen med Esbjerg Folkeuniversitet har der været arrangeret kurser for slægtsforskere, lokalhistorikere og historisk interesserede esbjergensere. Fyraftensforedrag og søndagsmatineer er blot to af tilbuddene. Desuden kan nævnes Personal- og lokalhistorisk værksted, kursus i Skånelandenes historie samt i Danmark-Norges historie. Kurset i Skånelandenes historie blev endvidere fulgt op af firedages-ekskursion til Skåne omkring månedsskiftet april-maj. Atter andre formidlingsaktiviteter er arrangeret i samarbejde med Sydvestjysk Egns- og Slægtshistoriske Forening. Det gælder f.eks. aftenforedrag om mere slægtshistoriske emner samt en aften-studietur til Landsarkivet i Viborg.

En helt speciel formidlingsaktivitet fandt sted ind under jul, hvor Sparbank Vest bestilte en dialyd-produktion om Jul i Esbjerg. Det blev til et 15 minutter langt program, der hele december måned kørte i bankens lokaler. Endvidere blev der afholdt to foredrag i banken om samme emne lørdag d. 27. november. Videoproduktionen blev efterfølgende udbudt til salg på arkivets læsesal.

Som sædvanlig udgav Esbjerg Byhistoriske Arkiv Esbjerg-kalenderen i midten af november, redigeret af arkivar Else-Marie Poulsen. Det blev også arkivets eneste egentlige større udgivelse i 1999. Dels rakte pengene ikke til mere, dels slog tiden heller ikke til for de øvrige bogprojekter, arkivet var involveret i. En af årets arbejdskraftkrævende opgaver var grundlovsbogen Folk og folkestyre, som Ribe Amts Lokalarkiver var parthaver i, og hvor amtskonsulent Birgitte H. Thomsen fungerede som medlem af redaktionen og bl.a. stod for bearbejdning af manuskripter m.m.

Arkivets medarbejdere er blevet uddannet ved interne kurser i arkivet eller i Esbjerg Kommunes regi. Endvidere har medarbejdere været på kurser, arrangeret af Ribe Amts Lokalarkiver og SLA. Fra 23.-25. april deltog arkivleder Jørgen Dieckmann Rasmussen i en konference i Stavanger om samarbejdet mellem Arkiver, museer og biblioteker. Ikke mindst i Sverige er man langt fremme på det felt, mens der i Danmark næsten ikke kendes til formaliserede samarbejder mellem de tre institutionstyper. I en studietur til engelske arkiver arrangeret af Arkivernes Faglige Studierejser i september 1999 deltog arkivleder Jørgen Dieckmann Rasmussen og IT-medarbejder Nicolai Dupont Heidemann. Rejsen gav et inspirerende indblik i den engelske, elektroniske arkivverden - og i et land hvor det officielle motto formuleret af premierminister Blair lyder: "Vi har ikke problemer længere - kun udfordringer".

Dette motto bør også være vores, om end ikke alt kommer til at gå op i elektroniske data den nærmeste tid. Udfordringer er der nemlig nok af på alle områder i Esbjerg Byhistoriske Arkiv, men de er ikke lige velkomne alle sammen. En af de uvelkomne var orkanen, fredag, d. 3. december. Som resten af byen blev Esbjerg Byhistoriske Arkiv også hårdt ramt. Husets næsten 95-årige tag holdt ikke til dette stormfulde møde, og selv om det ved intense bjergnings- og afdækningsforsøg forsøgtes at dæmme op for de de værste skader fra indtrængende vand, lykkedes det ikke at forhindre ødelæggelser.

Endnu i skrivende stund lever vi under det nødtørftigt reparerede tag, men dets dage er talte, for en udskiftning skal ske i løbet af 2000. Herved afhjælpes et problem med utæt tag, som vi har kæmpet med siden indflytningen i Torvegade 47 i 1989. Gode fysiske rammer er en af de grundlæggende forudsætninger for, at vi kan bevare kilderne til Esbjergs historie forsvarligt. Hvilke naturkræfter vi skal påkalde os for også at få en helt nødvendig udvidelse af arkivets faste normering til udførelse af de mange forskellige opgaver i Esbjerg Byhistoriske Arkiv er til gengæld ikke helt klart.