1998

1998

1998 fortsatte, hvor 1997 slap: Der var nok at se til hele året rundt. Det mærkes tydeligere og tydeligere, at Esbjerg Byhistoriske Arkiv er blevet et indarbejdet og selvfølgeligt begreb i de fleste esbjergenseres kulturbegreb. Umiddelbart aflæses det ved de mange afleveringer, der strømmer til arkivet. Utroligt mange ved, at papirer m.m., som de selv, deres forening, institution eller virksomhed ikke længere selv har brug for, bør afleveres til arkivet frem for at blive destrueret. Det resulterede i 179 afleveringer i 1998 - små og store mellem hinanden. De indgår alle som brikker i den mosaik, arkivets samlinger afspejler, og er af den grund af betydning. Nogle er imidlertid vigtigere end andre, og som eksempel på nogle af de større og vigtigere afleveringer kan nævnes en stor aflevering med protokoller og papirer fra Dansk Beklædnings- og Tekstilarbejderforbund, en stor aflevering fra Esbjerg Kunstmuseum, en aflevering med mange kassebøger og bilag fra Esbjerg Fiskernes Indkøb samt en omfangsrig aflevering fra nu afdøde Henning Rasmussen, der var borgmester i Esbjerg 1964-1979.
 

Denne beredvillighed til aflevering på Esbjerg Byhistoriske Arkiv er naturligvis glædelig, men den skaber også forventninger, som det til tider er vanskeligt, ja næsten umuligt at honorere med de beskedne personaleressourcer, arkivet råder over.

Et af de største problemområder er sortering, ordning og registreringen af de mange arkivalier og fotos, der afleveres i løbet af et år. Vi kan ikke opfylde vore faglige opgaver uden disse afleveringer, der forøger vor viden om byen, dens foreninger, virksomheder m. m. Blot er der lang vej fra en aflevering har fundet sted, til materialet er med til at forøge vor merviden om by og befolkning. Den mellemliggende sortering, ordning og registrering er nemlig så ressourcekrævende, at arkivets nuværende bemanding ikke slår til. Det samme gælder for fotoområdet, hvor utrolig mange fotos venter på at blive registreret. Før de har været gennem denne procedure, står de ikke til rådighed for borgerne. Puklerne overvindes kun med ekstra hænder, og ligesom i 1997 blev der i 1998 gjort en ekstra indsats ved at finansiere ansættelse af ekstra arbejdskraft via driftsbudgettet. Uden problemerne på nogen måde kan siges at være løst, må det konstateres, at indsatsen har gjort en forskel. Bedst aflæses det i brugen af det gamle kartotekssystem, der indtil 1998 var hovednøglen til arkivets samlinger. Ved udgangen af 1998 havde arkivets Edb-registreringsprogram Arkibas erstattet det som hovedindgang til samlingerne, skønt vi på det tidspunkt skulle stoppe det systematiske arbejde med inddatering og revision af den gamle samling af økonomiske grunde. Den ekstra, men absolut nødvendige mer-arbejdskraftindsats satte nemlig sine tydelige spor i økonomien, og derfor måtte arbejdet indstilles pr. 1. november 1998. Forhåbentlig bliver det muligt af genoptage det i 1999.

Et af de felter, det blev muligt at arbejde videre med, var registrering af ikke-personrelaterede avisudklip. Avisudklip om personer håndteres løbende takket være arkivets to revalidender samt de to medarbejdere, der er tilknyttet dem. Derimod har registrering af de øvrige avisudklip ligget i dvale i en årrække, fordi der har manglet mandskab til arbejdet. Heldigvis blev det muligt at tage denne arbejdsopgave op igen via ansættelse af en medarbejder i jobtræning. Da avisudklippene registreres ved hjælp af Arkibas, kommer vi også ad denne vej langt videre i udbygningen af den elektroniske søgning. I det daglige arbejde bliver det således sværere og sværere at forestille sig, at oplysninger ikke kan søges via computeren, men skal findes ved hjælp af det gammeldags kartotekssystem. Det vil dog tage endnu nogle års koncentreret indsats, inden alle data fra de gamle kartotekskort vil være indtastet.

Et andet af årets andre store problemområder har været manglen på magasinplads. Gennem snart ti år har vi søgt om penge til færdiggørelsen af de sidste to rum i kælderetagen. De står som rårum uden mulighed for anvendelse. Pladsmanglen betyder, at uregistrerede arkivalier m.m. hober sig op på gange m.m. Et uanmeldt besøg fra Brandinspektoratet gav anledning til at rejse sagen på ny, men af proceduremæssige grunde lykkedes det desværre ikke at få den ønskede bevilling igennem. Det medførte endvidere, at vi ikke kunne hjælpe de mange rokerende forvaltninger og kontorer på rådhuset med at aftage de arkivalier, de ikke længere umiddelbart havde brug for. Forhåbentlig løser problemet sig i 1999, hvor der også vil begynde at ske noget på det område, der hedder elektronisk arkivering af kommunale arkivalier. Løsning af dette meget komplekse problem vil dog kræve en helt særlig indsats - ikke blot af personalet, men også af hardwaremæssig art.

En væsentlig arbejdsopgave i 1998 var færdiggørelsen af Esbjergs Historie bd. 3 - det sidste bind i den Esbjerg-historie, som Byrådet besluttede at udgive i anledning af Esbjergs 100 års jubilæum som selvstændig kommune i 1994 og 100 års købstadsjubilæet den 1. januar 1999. Arkivet skulle ikke skrive bindet, da denne opgave lå i hænderne på Verner Bruhn og Poul Holm. Alligevel blev der meget at se til bl. a. fremfinding af baggrundsoplysninger og illustrationer. Fotografafdelingen sørgede for at tage de mange nyoptagelser, der skulle give bindet den ønskede aktualitet med hensyn til illustrationer. Endelig blev der tale om et dybt engagement i selve redaktions- og korrekturarbejdet indtil de sidste hektiske nætter på trykkeriet. Den 16. november 1998 blev bd. 3 præsenteret ved en højtidelighed på rådhuset. Ved indgangen til det nye årtusinde havde Esbjerg fået den oversigt over byens og egnens historie, som har været savnet i mange år.

Arkivets egen udgivelsesvirksomhed lå heller ikke stille i 1998. I slutningen af februar præsenteredes Helga Dragsteds erindringer: "Med sygeplejen rundt i verden". Bogen blev udgivet i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd, og adm. direktør Merete Thorsén var en af flere talere ved receptionen, der blev holdt i arkivets lokaler.
Næste udgivelse var Søren Bertelsens erindringer: "Min Esbjerg-tid", der udkom i slutningen af september. Også denne reception blev holdt i arkivets lokaler. Årets sidste bogudgivelse var Torben Jensens bog: "Glansbilleder fra et havregrynskvarter" - en lidt usædvanlig erindringsbog skrevet af en ikke engang 50-årig mand. Han havde et brændende ønske om at fortælle erindringer fra det kvarter, hvori han var født og opvokset. Mange delte erindringer med ham, hvad man tydeligt så ved receptionen, det efterfølgende fyraftensforedrag og ved de lokale boghandleres julesalg. Bogen blev arkivets bestseller i 1998.

Udgivelser af bøger er ikke arkivets eneste måde at formidle på. Udstillingslokalet bruges flittigt, og årets hovedudstilling var "DKP-Esbjerg-Folkets træ, kampens træ". Udstillingen åbnede i slutningen af april 1998 i anledning af DKPs Esbjerg-afdelings 75 års jubilæum den 1. maj. Ligesom i den bog partiforeningen selv udgav i anledning af jubilæet, lå hovedvægten i udstillingen på tiden indtil 1945. DKP har spillet en stor rolle i Esbjerg bl. a. i 1930'erne, hvor partiet var særdeles synligt i den lokalpolitiske debat og ikke mindst gjorde sig gældende på byens arbejdspladser. Under besættelsen indtog kommunisterne en ledende plads i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt.

Formidlingsvirksomheden har i øvrigt omfattet en lang række foredrag, rundvisninger og byvandringer for folkeskole- og gymnasieklasser, daghøjskoler, pensionist og efterlønsklubber. Denne arbejdsopgave er meget vigtig og populær, og et af de store hits er foredraget "Jul i Esbjerg", som indgår i mange foreningers juleafslutning. Emnet gav også anledning til et timelangt radioprogram på DR, produceret af Helle Lundberg. Programmet blev først sendt på Radio Syd, dernæst på DRs P1. Foruden de nævnte aktiviteter har der været arrangeret en række kurser og foredrag i samarbejde med Esbjerg Folkeuniversitet og Sydvestjysk Egns- og Slægtshistoriske Forening. Det har drejet som om fyraftensforedrag og søndagsmatineer samt kurser i slægts- og lokalhistorie, et kursus i hertugdømmernes historie samt et kursus i Skånelandenes historie. Der har været en god tilslutning til alle disse aktiviteter. Endelig bør det nævnes, at der har været gennemført en række omfattende interne kurser . For at holde alle medarbejdere så velorienterede og opdaterede som muligt blev der gennemført kurser i arbejdsrutiner og -procedurer samt indføring i arkivets mange forskellige samlinger. Kurserne har vist sig at være meget nyttige og har endvidere givet anledning til diskussion af mål og midler for det fremtidige arbejde.