1996

1996

1996 blev et år med en usædvanlig spændvidde i afleveringernes omfang: Fra et enkeltfotografi eller postkort til en aflevering på over 70 flyttekasser fyldt med negativer med tilhørende negativprotokoller, kartotekskort m.m. fra Esbjergs gamle, velrenommerede fotograffirma Peter Nissen. Omkring årsskiftet 1995/96 besluttede ejeren gennem det seneste par år at lukke forretningen og aflevere den omfattende negativsamling til Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Selvom arkivet er også er taknemmelig for små afleveringer af et enkelt postkort eller et enkelt fotografi, sådan som det allerede er nævnt, kan det dog ikke skjules, at Peter Nissens arkiv har en helt speciel status. Peter Nissen var Esbjergs fotograf gennem en menneskealder: Han fotograferede spædbørn, konfirmander, brudepar, kendtes og ukendtes portrætter, og endvidere virkede han som reklamefotograf. I den forbindelse har han besøgt byens forretninger og virksomheder, og det har givet mange spændende optagelser af høj kvalitet, som arkivet ellers ikke ville råde over. Til gengæld har det overrasket mange yngre mennesker, at de allerede “er kommet på arkiv” - negativsamlingen på over 600.000 stk. rummer nemlig også få år gamle optagelser. Dog er de blevet beroliget ved at høre, at der fortsat kan leveres aftryk af gamle såvel som nye negativer, hvis de ellers findes i samlingen.
 

Peter Nissens arkiv er næsten magnetisk. Det er en stor, men også utrolig spændende opgave, der venter forude med ompakning, registrering og udvælgelse til kopiering. I første omgang er negativerne søgt opstillet i den afleverede nummerorden, så eventuelle bestillinger kan effektueres. Endvidere er ompakningen så småt gået i gang, men det er et omfattende arbejde - skønsmæssigt vil det tage en medarbejder fire fulde arbejdsår at løse opgaven. Til gengæld vil man også opnå en stor pladsbesparelse, idet det ompakkede materiale vil fylde 1/3 af det uompakkede. Vigtigere er det måske, at den omfattende aflevering af fotografier har sat gang i overvejelserne om, hvordan det omfattende materiale skal tilgængeliggøres. Der vil aldrig blive lavet kopier af alle 600.000 negativer, men måske er skanning måden at gøre større dele af billedsamlingen tilgængelig end ellers - det er arkivar Else-Marie Poulsen og fotograf Brian Kristensen ved at undersøge.

At Peter Nissens arkiv var en stor og betydningsfuld aflevering, er vist allerede fremgået, men det må ikke overskygge, at Esbjerg Byhistoriske Arkiv blandt de øvrige 201 afleveringer i 1996 har modtaget andre, væsentlige kilder til egnens og befolkningens historie. Nævnes kan f.eks. arkiverne fra advokat Dueholm, Esbjerg Slagtermesterforening, Bikubens Spareforening, FOF, Vesterhavsdrengene, Esbjerg Rideklub, Esbjerg Husmodergård, Syd- og Vestjysk Købmandsforening samt Esbjerg Soroptimistklub (supplementsaflevering) . Dertil kommer en lang række større og mindre afleveringer, som hver især bidrager til Esbjergs historie. F.eks. har samarbejde med aktive borgere i Tjæreborg og Boldesager-området ført til en vældig udbygning af arkivets fotosamling fra de to steder.
 

Det begynder også at kunne mærkes, at sognearkiverne i Guldager, Hjerting, Hostrup og Vester Nebel er kommet i gang på et formaliseret grundlag. Det overordnede samarbejde foregår i Arkivudvalget, hvor arkivleder Jørgen Dieckmann Rasmussen fungerer som sekretær. At sognearkivernes arbejde er kommet i gang, mærkes også af amtskonsulent Birgitte Herreborg Thomsen, som får flere kunder i butikken, og så har det i særdeleshed givet en del ekstra affotograferingsopgaver til arkivets fotografer, idet de udfører fotoarbejde for sognearkiverne.
 

Traditionen tro har der også i 1996 været afholdt en lang række kurser i arkivet regi. Emnerne har dels været gengangere som lokal- og personalhistorisk værksted, kurser i slægtsforskning og gotisk skriftlæsning, dels helt nye tilbud. Et hit blev kurset i grænselandets historie, som samlede 25 deltagere fra efteråret 1996. Foruden kurserne er der blevet holdt fyraftensforedrag eller søndagsmatineer om emner, der er aktuelle i Esbjergs historie eller specielt relevante i arkivets løbende arbejde.

Af formidlingsaktiviteter i øvrigt må nævnes årets udstillingsaktiviteter. I forbindelse med 60’er festivalens 10-års jubilæum arrangerede Esbjerg Byhistoriske Arkiv ved arkivar Else-Marie Poulsen en udstilling om Esbjerg i 1960’erne. Det blev en meget populær udstilling, som bl.a. blev populær ved at vise en lang række fotografier, som ikke tidligere havde været anvendt i udstillingssammenhæng. Årets sidste udstilling handlede om vand. Esbjerg Kommunale Vandforsyning og - vandtårn - kunne fejre 100 års jubilæum i begyndelsen af december. Arkivar Else-Marie Poulsen blev ansat til at skrive vandforsyningens historie, og den indhøstede viden blev foruden i en bog omsat i en udstilling om vandforsyningens historie. I forbindelse med udstillingsåbning og jubilæum holdt arkivet weekend åben, og trods konkurrence fra julebagning og juleindkøb fandt en del nye ansigter vej til arkivets udstillingslokale.

Nye ansigter på læsesalen var i 1996 imidlertid ikke forbeholdt denne særlige weekend i december. Rygtet om arkivets samling af de jyske kirkebøger har spredt sig, og slægtsforskere kommer fra nær og fjern for at benytte sig af de nye muligheder. Alt dette sker uden egentlig annoncering. På grund en del huller i leverancen af mikrokort samt mangel på gode læseapparater har vi nemlig ikke turdet annoncere tilbuddet endnu - og nu behøves det ikke længere. Og kravene vokser: Mange brugere ser gerne, at arkivet anskaffer mikrokort af de fynske og sjællandske kirkebøger, ligesom landsdækkende sæt af diverse folketællinger står på manges ønskeseddel. Uden “en rig onkel” med en papkasse penge under armen er disse anskaffelser dog ikke mulige.
 

Bogen om vandforsyningens historie blev ikke den eneste bogudgivelse i 1996. Årets udgivelser blev indledt med Ingvar Schønemanns Min krig - En legende om barndom, besættelse og befrielse. I marts kunne vi præsentere John T. Lauridsens bog om Oscar Bruun, der var læge i pionertidens Esbjerg. Det var en spændende historie om Esbjergs første læge, en ny indgang til de første årtier af byens historie. Kort tid efter fulgte udgivelsen af Inger Marie Jørgensens bog Esbjerg - herfra min verden går. Den handler om fem generationers Esbjerg-historie med hovedvægt på tiden efter 1920. Endelig må det heller ikke glemmes, at forsommer, sommer og tidligt efteråret arbejdsmæssigt var meget præget af forberedelsen af Esbjergs Historie Bd. 1. Der blev brugt mange kræfter og mange timer på redaktion af bogen, som Rosendahls Forlag kunne præsentere d. 3. december på Esbjerg Museum.

Samarbejdet med skolevæsenet undergik nogle forandringer. Gennem fem år er kommunens lærere blev uddannet i byens historie på en række i øvrigt meget populære “Kend-din-by-kurser”. Nu skulle der ske noget nyt, og det blev i form af et konkret projekt med titlen Styrkelse af børns bevidsthed for historie i folkeskolen. Omdrejningspunktet en 6. kl. på Boldesager Skole med klasselærer Lars Reimann som ansvarshavende sammen med arkivar Birgitte Herreborg Thomsen fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Projektet førte eleverne vidt omkring - det var ikke blot tekst og billeder, men også sanseoplevelser. Der blev således spist Oslo-frokoster og drukket saftevand, og kulminationen var en emneuge, hvori blandt andet indgik en modeopvisning. Slutstenen er en rapport og et kort dialyd-show om projektet. Begge dele foreligger i 1997.
 

Indadtil har vi brugt en del kræfter på en fortsat diskussion af arkivets organisation. I den forbindelse blev det tydeligt understreget, at vi er alt for få mennesker til alt for meget arbejde. Selvom ØD-ordningen åbner mulighed for at inddrage midlertidigt ansatte medarbejdere til konkrete projekter, må det konstateres, at arkivets ressource-problemer ikke kan løses ad den vej. En mere permanent finansiering til en række stillinger må findes, ikke mindst til hele registreringsområdet.

I årets løb har arkivets medarbejdere deltaget på interne kurser eller været på studierejser i udlandet, bl.a. med Arkivernes Faglige Studierejser til Berlin og det tidligere Østtyskland. At se, hvad man gør andre steder, sætter ens eget arbejde og egne vilkår i perspektiv. Der var derfor også stort udbytte af den fælles studietur til Aalborg Lokalhistoriske Arkiv, som arkivets medarbejdere var på i maj. Der var enighed om, at denne form for ture bør fortsætte i det kommende år.

Ved årsskiftet måtte vi konstatere, at 1996 havde været endnu et travlt, men spændende år. Vi var kommet noget videre med gamle opgaver, men året bød også på nye, store udfordringer, som det nye år ikke ville kunne løse.