Nyhedsarkiv

Nu begynder julen jo at banke på... - glæd dig til arkivets julekalender

Dato: 28-11-2019

På søndag åbnes første låge i årets julekalender, som kommer til at handle om dags dato i forskellige år - primært fra 1950'erne og 1960'erne men med afstikkere både før og efter

Esbjerg Byhistoriske Arkivs julekalender 2019

Vi glæder os til at præsentere årets julekalender for jer. Årets tema er "dags dato" fra forskellige år - ikke kun med julebilleder, men hvad skete der på den pågældende dato i et udvalgt år, primært fra 1950'erne og 1960'erne, men med afstikkere til år både før og efter. Billedet kan være fra den dag, begivenheden har været omtalt i avisen, men for langt de fleste billeders vedkommende vil det være fra den dag, begivenheden har fundet sted.

Som et eksempel er dette billede fra en artikel i Esbjerg Ugavis den 28. november 1984. I artiklen fortælles, at Citycentret har anskaffet sin egen nissefamilie, som fremover vil blive brugt i centerforretningernes fælles juleudstilling.

Glæd dig til på søndag, hvor første låge åbnes og følg med her eller tilmeld dig Esbjerg Byhistorisk Arkivs nyhedsgruppe, så får du dagens julekalenderbillede direkte i din indbakke.

« Tilbage