Nyhedsarkiv

Mens vi venter.....

Dato: 10-09-2020

I efteråret kan du desværre ikke stille dig i kø for at sikre en billet til arkivets populære arrangementer - men du kan købe din billet i webshoppen.

Mens vi venter… Som landet ligger i september og oktober

Nu nærmer efterårssæsonen sig, og vi skal se, hvad der kan gennemføres indendørs med hensyntagen til de gældende corona-restriktioner. Det traditionelle halvårs-program udkommer ikke, og man kan ikke møde op ved døren til arrangementer eller stå i kø ved billetsalgsdag - men vi har stadig en række aktiviteter i efteråret.

Sammen med Sydvestjysk Egns- og Slægtshistoriske Forening (SESF) udbyder vi i første omgang de aktiviteter, vi kan afvikle i arkivets egne lokaler, bortset fra havneturen, hvor vi har lånt Storm P.-salen på Hovedbiblioteket.

Vi henstiller til, at tilmelding/billetkøb så vidt det er muligt foretages i webshoppen. Dog vil det også være muligt i begrænset omfang at købe billet i læsesalen, hvor der p.t. er åbent mandag kl. 10-12, onsdag kl. 13-15 og fredag kl. 10-12.
 

AKTIVITETER INDTIL 1. NOVEMBER 2020

Torsdag den 17. september kl. 12.30-ca. 16.00
Foredrag og bustur: En utrolig historie - Esbjerg Havn og by.

Læs mere her.

Torsdag den 24. september kl. 19.30.
Foredrag: Kom godt i gang med slægtsforskning - og kom videre.

Læs mere her.

Søndag den 27. september kl. 12.30.
Sensommertur til Digegrevens Gård i Ballum.

Læs mere her.

Torsdag den 1. oktober kl. 16.30-18.00
SESF medlemsarrangement: Slægtsforskningscafé.

Læs mere her.

Mandag den 5. oktober kl. 16.30-18.00 (første kursusgang)
Kursusrække: Gotisk håndskrift og administrationshistorie (otte gange).
Læs mere her.

Mandag den 5. oktober kl. 19.00-21.00 (første kursusgang)
Kursusrække: Værksted for lokal- og personalhistorie (otte gange).

Læs mere her.

Tirsdag den 6. oktober kl. 19.00-21.00 (første kursusgang)
Kursusrække: En efterkrigstid (fem gange).

Læs mere her.

Torsdag den 22. oktober kl. 19.30
SESF medlemsarrangement: Ejendomshistorie.

Læs mere  her.
 

AKTIVITETER PÅ STANDBY

Følgende aktiviteter afventer ændrede Corona-regler, f.eks. en øget åbenhed i samfundet og/eller adgang til lokaler, hvor vi kan samles flere end 25 personer:

  • På opdagelse i din kommune Esbjerg

  • Mit Esbjerg

  • Fyraftensforedrag

  • Søndagsmatineer

  • Billedaften 70 m.fl.

Viser det sig muligt at igangsætte flere aktiviteter, vil medlemmer af SESF og abonnenter på arkivets nyhedsservice blive orienteret herom.

 

TILMELDING OG BILLETSALG

Tilmelding til alle arrangementer forud ved at købe billet, hvilket også gælder til gratisarrangementerne - helst gennem arkivets webshop http://webshop-arkiv.esbjerg.dk/shop/38-billetter/
Kvittering for webshopkøbet gælder som billet.

 

« Tilbage