Nyhedsarkiv

Julekalender: 22. december 2016

Dato: 22-12-2016

Det er den 22. december, og her kommer dagens fortælling i den digitale julekalender fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv: Julen i Danmarksgade 42.

Käthe Faurskov Bødker fra Esbjerg fortæller om barndommens jul i slutningen af 1940’erne:

”Jeg boede sammen med min mor og min storesøster i Mødrehjælpens ejendom, Danmarksgade 42. Vi boede i lejligheden under taget fra ca. 1947 til ca. 1949. Jeg var omkring fem år gammel, da vi flyttede ind. I lejligheden under os boede Vedel Pedersen alene med sine døtre. Hun havde et juletræ i stuen, der var det største, jeg nogensinde havde set – det gik helt op til loftet. I julegave fik min storesøster, som er to år ældre end jeg, altid det samme i julegave som mig – som regel en trøje, dog altid i en anden farve. Det må egentlig have været kedeligt for hende at få det samme som lillesøster”.


Her ses Mødrehjælpens lejligheder i Danmarksgade 42. I dag ligger Hotel Britannia på grunden. Foto: Stadsarkitektkontoret.

Nyhedsarkivet er opdateret og indeholder nu også arkivets digitale julekalendere 2011-2015.

« Tilbage