Nyhedsarkiv

Julekalender 2020: 22. december

Dato: 22-12-2020

Frihedsrådets lokalafdeling havde taget initiativ til at rejse et mindekors for faldne under 2. Verdenskrig. Ved en højtidelig den 22. december 1945, indviedes grankorset, som var rejst ved Byparken i Havnegade ud for Torvegade.

Esbjerg Byhistoriske Arkivs julekalender: 22. december

Frihedsrådets lokalafdeling havde taget initiativ til at rejse et mindekors for faldne under 2. Verdenskrig. Ved en højtidelig den 22. december 1945, indviedes grankorset, som var rejst ved Byparken i Havnegade ud for Torvegade.

Den 23. december 1945 skrev Dagbladet Vestkysten:

Esbjerg mindes sine Faldne til Havs og paa Land
Smuk Højtidelighed ved Indvielsen af det store Mindekors ved Byparken

Et Par Hundrede Mennesker trodsede Kulden i Gaar Eftermiddag og mødte op ved Torvegade foran Hovedindgangen til Byens Anlæg, hvor Frihedsbevægelsens Lokalafdeling havde rejst et 3½ Meter højt Kors til Minde om de faldne Søfolk og Fiskere, Frihedskæmpere og Folk, der fandt Døden i tyske Koncentrationslejre.
Det blev i al sin Enkelthed en gribende Højtidelighed paa Baggrund af Juleglæden. Det store Kors er smykket med Gran, og ved Foden blev der lagt mange Kranse og Blomsterbuketter. Blandt Kransene lyste rød-hvide Baand op og viste, at flere af Byens Foreninger deltog i Mindehøjtideligheden.
Talerne ved Begivenheden var Overlæge S. A. Hanssen, Borgmester L. Høyer-Nielsen og Pastor Birke.

Indvielse af mindekorset ved indgangen til Byparken, 22. december 1945.
Foto: Paul Bølling. EBA 33395-008.
© Uffe Bølling

« Tilbage