Nyhedsarkiv

Havneture - efterår 2019

Dato: 23-07-2019

Vi fortsætter med de populære havneture. I efteråret 2019 tilbydes tre ture - det første som et sidst-på-dagen-arrangement, så det er muligt at deltage efter arbejdstid.

Havneture - efterår 2019

Havneturene, som Esbjerg Byhistoriske Arkiv arrangerede i et samarbejde med Esbjerg Havn i forbindelse med Esbjerg Havns 150 års jubilæum i 2018, har vist sig at være meget populære, så vi fortsætter derfor med at tilbyde disse ture. Turene indledes med et foredrag ved arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen i Samlingssalen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, og fortsættes med en rundtur i bus på havnen med Kurt Mathiesen fra Esbjerg Havn som guide. I efteråret 2019 tilbydes tre ture - det første som et sidst-på-dagen-arrangement, så det er muligt at deltage efter arbejdstid. På denne tur, som har en lidt forhøjet deltagerpris, bydes der på en sandwich og en sodavand/øl mellem foredrag og bustur.

Luftfoto over Esbjerg Havn med Østhavn i forgrunden.
Foto: Torben Meyer. EBA Q22911-041.

Turene begynder i Samlingssalen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv

  • Aftentur - torsdag den 5. september kl. 17.30-ca. 21.00 [Havnetur 1]
  • Onsdag den 25. september kl. 12.30-ca. 16.00 [Havnetur 2]
  • Tirsdag den 8. oktober kl. 12.30-ca. 16.00 [Havnetur 3]


Turene slutter på Museumspladsen.

Hent folder om turene som pdf-fil her. 

Pris: 150 kr. pr. person for Havnetur 2 og 3. For Havnetur 1 er prisen 180 inkl. en lettere servering.
Der kan deltage 51 personer pr. tur.
Billetsalg efter først-til-mølle-princippet fra tirsdag den 13. august kl. 10.00. Man kan maks. købe fire billetter pr. person pr. arrangement.

« Tilbage