Nyhedsarkiv

Havn med vokseværk

Dato: 09-05-2018

Esbjerg Havn har ikke blot 150-års jubilæum, men også vokseværk.

For øjeblikket er udvidelsesplaner for de såkaldte etaper 5 og 6 i høring. Etape 5 tænkes etableret øst for den nuværende Østhavn, mens etape 6 er planlagt som en ø syd for den eksisterende Østhavn og forbundet med etape 5 via en bro. Projektet omfatter i alt et areal på 1 million m², der føjer sig til de eksisterende 4,5 mio m² havneareal og 14 km kaj. Udvidelsen er bl.a. begrundet i den store og voksende udnyttelsesgrad af havnens arealer – i 2017 var den på 93%.

I forbindelse med høringen er der fremstillet en model af projektet, og den kan ses i Esbjerg Byhistoriske Arkiv indtil den 11. juni 2018. Ved besøget i arkivet kan man samtidig se de historiske havnemodeller: Fra havnens åbning i 1874, hvor der var 250 meter kaj, fra 1924, hvor Trafikhavnen og Fiskerihavnen med tre bassiner var kommet til, og fra 100-årsjubilæet i 1968, hvor containerhavnen var et af de nye indslag i havnebilledet.

Der er gratis adgang i arkivets åbningstid mandag-fredag kl. 10.00-16.00, torsdag kl. 10.00-17.00 og fredag kl. 10.00-13.30.
Lukket på søn- og helligdage. Grundlovsdag lukkes kl. 12.00.

« Tilbage