Nyhedsarkiv

ArkivNyt

Dato: 19-04-2017

Årets første nummer af ArkivNyt er tilgængelig på hjemmesiden.

Det rummer artikler om Premier Is som eksempel på den begyndende amerikanisering af fødevareindustrien i Danmark, som fandt sted i mellemkrigstiden. Udgangspunktet er tidsskriftet Istidende, som er et af mange digitaliserede skrifter på eba.esbjergkommune.dk

Du kan også læse om huset Solglimt, der lå på den nuværende adresse Kirkegade 209 – et eksempel på, hvordan havehuse kunne fungere som helårsbolig fra 1920’erne til ca. 1960. Eller du kan læse om Esbjerg Realkursus, der var med til at give mange unge esbjergensere den faglige viden, der var nødvendig for at komme videre i uddannelsessystemet. Og selvfølgelig foregik det i fritiden – efter arbejde.

Nummeret slutter af med et afsnit fra Søren Tønders erindringer – i dette tilfælde to, meget forskellige kvindearbejdspladser i 1930'erne.


Du kan læse forårsnummeret af ArkivNyt her.

« Tilbage