Nyhedsarkiv

7. november kl. 11.00: Præsentation af Trap Danmark - Varde, Esbjerg og Fanø kommuner

Dato: 07-11-2020

Kom til boglancering på Hovedbiblioteket, og hør om det omfangsrige bogværk Trap Danmark, som udkommer i ny udgave. Adgang er gratis, men køb gratisbillet forud for arrangementet.

Præsentation af Trap Danmark: Varde, Esbjerg og Fanø Kommuner

Tid: Lørdag den 7. november 2020 kl. 11.00-12.30
Sted: Storm P.-salen, Hovedbiblioteket, Nørregade 19
Deltagelse er gratis, men køb gratisbillet efter først-til-mølle-princippet inden arrangementet via dette link.
Der er plads til 50 personer.

Kom til boglancering på Hovedbiblioteket. Hør om det omfangsrige bogværk Trap Danmark, og få et eksklusivt indblik i det helt nye 336-siders bind om Varde, Esbjerg og Fanø Kommuner.

Kommunikationsansvarlig fra Trap Danmark, Peter Lyth, tager dig med på en rundtur i bindets indhold og opbygning. Kom tæt på kunsten i kommunerne ved Trap-fagredaktør Peter S. Meyer, og få en indføring i det historiske med vægten på Esbjerg ved arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen, der også har bidraget til det nye bind.

Trap Danmark 6. udgave beskriver i disse år alle kommuners natur og landskab, historie, kultur, byer, samfund og erhvervsliv i et omfattende topografisk værk skrevet af fagfolk. Det samlede bind om Varde, Esbjerg og Fanø Kommuner, der udgør bind 14 i det 34-binds store bogværk udkommer 6. november 2020. Ved arrangementet vil Varmings Boghandel være til stede, og det er muligt at købe bogen med rabat.

Om udgivelsen

Trap Danmark 6. udgave, bind 14 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Varde, Esbjerg og Fanø Kommuner. I alt har 164 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Blåvands Huk til Agerbæk og fra Ølgod til Sønderho.

Sandflugt, Esbjerg Havn og Rued Langgard - opdag Danmark med Trap 

« Tilbage