Nyhedsarkiv

22. december: Pigespejdernes jule-good-turn-tur

Dato: 22-12-2017

I arkivets julekalender følger vi i år esbjergensernes forberedelser til jul via Dagbladet Vestkysten udgivet for 60 år siden i december 1957.

Weekenden den 21.-22. december 1957 var begivenhedsrig for de mange esbjergensere, som på den ene eller anden måde havde et ærinde i midtbyen. Der var besøg af både byens pigespejdere og ”Juleskibet”.

”Pigespejderne i Esbjerg, både de blå og grønne, var i denne sidste weekend inden jul på deres årlige jule-good-turn-tur i byen. Skønt vejret ikke just indbød til julestemning, var pigerne i godt humør, og de spredte glæde og godt humør, hvor de kom frem. – Nogle af pigerne er her fotograferet med deres gaver, juledekorationer, som de selv har forarbejdet. I deres kurve gemte der sig også naturalier – først og fremmest rare julesager – og brugt legetøj”.

« Tilbage