Nyhedsarkiv

1. december: Når der er gilde, får man både flæsk, sylte og en bitte kage

Dato: 01-12-2018

Den 24. april 1868 vedtog Rigsdagen loven om byggeri af havn ved Esbjerg. Dengang lå der to gårde og en kro i Esbjerg, og der var 23 indbyggere.

Da Danmark efter krigen i 1864 havde mistet hertugdømmerne Slesvig og Holsten, mistede man også Hamborgs havneby Altona. Derfor besluttede Rigsdagen at undersøge mulighederne for et havnebyggeri på Vestkysten. Der var enighed om, at den nye havn skulle anlægges mellem Varde og Ribe, så der var kort transport over land fra Fyn og Sjælland, og man besluttede at bygge ved Esbjerg Klev, hvor afstanden til sejlrenden var kort, og Skallingen og Fanø kunne give læ til sejlskibene.

Den 24. april 1868 vedtog Rigsdagen loven om byggeri af havn ved Esbjerg. Der blev købt jord til havneanlægget, nemlig en strimmel langs kysten, markeret med tre plovfurer (i dag: Englandsgade – Havnegade – Stormgade) og til en jernbanestation (i dag: Exnersgade).

I Esbjerg lå der dengang to gårde og en kro, og der boede 23 indbyggere, så folk flyttede til for at tjene gode penge ved havnebyggeriet. I begyndelsen var det yngre mænd, der drog til Esbjerg, men inden længe begyndte også børnefamilier at slå sig ned i nærheden af de tre plovfurer.

I løbet af de første år blev der bygget småhuse i området lige uden for de tre plovfurer (Englandsgade – Havnegade – Stormgade). På den måde opstod de første gader – Havnegade og Smedegade. I de fleste byer med en havn er der en Havnegade, der som regel går fra bycentrum ned til havnen. I Esbjerg ligger Havnegade parallelt med havneområdet. Det var nemlig slet ikke planlagt, at der skulle opstå en by.

Der er ikke jule- eller vinterbilleder fra de første år, men gennem tandtekniker og lokalhistoriker Hans Erlandsen, som har beskrevet den første bosætning i Esbjerg i et tidligt, lokalhistorisk skrift, som udkom i 1930, beskrives Den første jordbytte i Esbjerg og dens Beboere.

Jordhytte på Baunehøj ca. 1869. Jordhytten var bl.a. opbygget af fiskekasser. Foto: EBA 74274-070

Fru Anne Johanne Marie Wiese, som kom til Esbjerg i 1869, 6 år gl. er interviewet til artikel i skriftet. Fru Wieses far døde, og moderen giftede sig med stenhugger Witt, som opførte Esbjergs første jordhytte på Bavnehøj. Jordhytten rummede to familier, der havde hver sin stue og et mindre kammer og et udhus til en gris og nogle høns. Fru Wiese fortæller:

"Jo – trange Tider har bestået alle Dage. Dermed være ikke sagt, at Livet blandt Pionererne ikke havde sine lyse Sider. Tværtimod! Tag Eksempler fra Højtiderne, eller når der skulde være Gilde. Som Prikken over i'et fik Møblerne i Witts Hjem ved sådanne Lejligheder en Omgang med Petroleumskluden. Og som Fru Wiese selv fortæller: Vi Pionerer havde jo vore egne Gilder ved Juletid, til Barnedåb o.s.v. Spisekortet omfattede altid disse Hovedingredienser: Flæsk og Sylte med Rødbeder, en bitte hjemmebagt Julekage – og så en Kaffepunch for Resten. Det var for øvrigt i de Tider, da man måtte have de store Lygter tændt, når Gæsterne skulde følges hjem"

H. Erlandsen: Den første jordhytte i Esbjerg og dens Beboere s. 7-15 i: Esbjerg. Historie og Historier II. Udgivet af lokalhistorisk Udvalg, 1930.

 

« Tilbage