Historisk Atlas

Historisk Atlas

Atlasset bygger på de såkaldte GIS-kort, som er landkort i elektronisk format. Med musen kan man klikke sig rundt på kortet og finde oplysninger om historiske bygninger, steder, personer og begivenheder. Med Historisk Atlas er det lettere at finde oplysninger om seværdigheder og historiske begivenheder i det sydlige Danmark.

Atlasset er en guldgrube for lokalhistorisk interesserede, som nu ved hjælp af internettet kan gå på opdagelse på landkortet og finde informationer, de ellers skulle have været på arkivet, museet og biblioteket for at få.

Historisk Atlas er udviklet af museer, arkiver og biblioteker på Fyn og i Syd- og Sønderjylland.
Alle har bidraget med informationer, som også kan bruges til undervisning i folkeskolen og gymnasiet. På længere sigt er det meningen, at Historisk Atlas skal dække hele Danmark. Projektet har modtaget støtte fra Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Fyns Amt, Region Syddanmark, en række fonde og de deltagende institutioner.