Sundhedsvedtægt

Sundhedsvedtægt

Esbjerg var fra begyndelsen en nybyggerby, hvor de sanitære forhold blev nedprioriterede. Der var ofte pløre på gaderne, brosten på fortovet og åbne rendesten, der flød med slam og affald. Disse ting udgjorde en løbende risiko for epidemier. Byens første læge, Oscar Bruun, var da også travlt beskæftiget med at få indført ordentlige forhold i byen. Da byen blev truet af en koleraepidemi i 1884, kritiserede han sognerådet for ikke at have udarbejdet en sundhedsvedtægt for byen. Sognerådet tog det til efterretning og lod udarbejde en vedtægt, som Bruun og et par andre havde lavet udkast til. I 1885 blev vedtægten så indført officielt, og her kan vi se, hvilke problemer datidens borgere kæmpede med. F.eks. skulle latrinhusene opføres, så de ikke virkede stødende på de vejfarende, hvilket må betyde, at der ofte ikke var sat en dør i latrinhusene. Vi får også at vide, at man ikke må have kostalde i hverken beboelseshuse eller kældre. Og der må ikke være afløb fra stalden til hverken rendesten eller åbne pladser.

Se sundhedsvedtægten her (åbnes i et nyt vindue).